DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

Vikingerne kommer

31.01.2018 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

En aften om vikinger på godt og ondt. Hvad er det med de vikinger? Og hvorfor drages vi af dem, som vi gør?

Vikingerne red på bølgerne, når de drog ud i verden for at erobre, voldtage, plyndre og hærge. I vore dage er der nærmest tale om en bølge af vikinger, der tager land. Thi fortællingerne om de handlekraftige skandinaver med drageskibene er talrige, og ordet ’trend’ høres ikke sjældent, når der er tale om vikinger i disse tider. Mange sidder klinede foran skærmen for at følge Ragnar Lodbrog, hans hird og sønner i serien ’Vikings’, og forfatteren Lasse Holm høster roser for sin historiske roman ’Lodbrog-sønnernes hævn’, som med udgangspunkt i de faktiske historiske omstændigheder fortæller om den tidlige vikingetids spektakulære begivenheder.

Men hvad er det med de vikinger? Og hvorfor drages vi af dem, som vi gør? Disse tilsyneladende skrupelløse barbarer, som rask væk slår den uheldige næste ihjel for en mindre forseelse – eller hvad? Der må være mere på spil, og selvfølgelig er der dét. Til at få alt det frem i lyset, foranstalter Politiken Live et mini vikinge-symposium, hvor vores indbudte gæster diskuterer vikinger på godt og ondt.

Gæsterne er førnævnte forfatter Lasse Holm, forfatter Anne Marie Vedsø Olesen, som også i sin kommende roman griber til den nordiske mytologi, og museumsinspektør, ph.d. og medvirkende vikingeekspert i tv-serien ’Real Vikings’, Morten Ravn fra vikingeskibsmuseet.dk.

Politikens Henrik Palle, som selv for nylig har ladet sig opsluge af den seneste sæson af ’Vikings’, er moderator.

Læs om Lodbrogsønnernes hævn

Læs om Lucie


  • Onsdag 31. januar kl. 19.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 100 kr.
  • Pris uden abonnement 175 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet
  • Tilkøb af 'Lucie' Pluspris 190 kr. Pris uden abonnement 250 kr.
  • Tilkøb af 'Lodbrogsønnernes hævn' Pluspris 110 kr. Pris uden abonnement 150 kr.