DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

Naturen på recept - Peter Q. Geisling møder Politikens sundhedsredaktør

24.08.2017 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

Hvorfor er naturen sund for os, og hvorfor og hvordan kan den redde dig fra stress og tristhed? Få den videnskabelige forklaring, når Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen møder læge Peter Q. Geisling til en snak om emnet ’Naturen på recept’.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er mental sundhed – i praksis stress – den sygdom, vi allerede i 2020 kommer til at bruge flest penge på at behandle. Stress bliver med andre ord det næste årtis store folkesygdom. Men hvad er løsningen? Medicin er ikke en farbar vej, når det gælder stress, og kortere arbejdsuger og færre krav til præstation og effektivitet synes heller ikke umiddelbart inden for rækkevidde. Peter Qvortrup Geisling udskriver uden tøven en recept på mere natur som vejen til både at forebygge og helbrede stress, uro, ængstelse og nedtrykthed. Hør hvorfor – og hvordan – når han møder Politikens sundhedsredaktør til en snak om sin nye bog og om de problemstillinger, den belyser – og byder på løsninger på.

Medicin uden (negative) bivirkninger
Med afsæt i forskning, cases og egne erfaringer viser DRs tv-læge Peter Q. Geisling, hvorfor naturen er så effektiv som medicin, hvad naturen gør ved os – og hvorfor den i stigende grad bliver vigtig i en tid, hvor flere og flere bor i byer og bruger mere og mere tid ved computerskærme og med Ipad’en.

Naturen som medicin har dokumenteret effekt, og for mange vil oplevelser i naturen være en vigtig del i behandlingen og forebyggelsen af stress. Dertil kommer, at et stadigt stigende antal danskere ikke dagligt har naturen ’inde på livet’, fordi vi samler os i byer og bag computerskærme. Også børnenes liv i naturen har ændret sig dramatisk på bare en generation. Danske børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, sammenlignet med den tid deres forældre og bedsteforældre brugte i naturen, da de var børn. Og så er naturen også bare god for livskvaliteten, oplevelser sammen og en pause til at reflektere over livet.  

DRs tv-læge gennem 20 år, Peter Q. Geisling, er vokset op i den nordjyske natur, men bor i dag på Vesterbro med sin 6-årig datter Merle. Personligt bruger han naturen som en ekstrem vigtig rasteplads, når hjernen trænger til ikke at være på. Udover at pleje sit eget i helbred i naturen, ser Peter Q. Geisling det som en af sine vigtigste forældre-opgaver at plante naturglæde og ro i sin Vesterbro-datter, så hun også lærer at pleje sig selv i den sundeste, gratis medicin: naturen. Som DRs-læge har Peter Q. Geisling medvirket i rundt regnet 700 tv-programmer, 100 radioprogrammer og mere en 200 nyhedsindslag i TV Avisen. Han har desuden været vært på blandt andet Lægens bord, Diagnose Søges, og er nu på TV Avisen og vært på Sundhedsmagasinet. Ved siden af sit virke på DR er Peter Q. Geisling foredragsholder.  

  • Torsdag 24. august kl. 19.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 100 kr.
  • Pris uden abonnement 175 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet
  • Tilkøb af bog ' Naturen på recept' Pluspris 230 kr. Pris uden abonnement 300 kr.