DKK 10,00 Ekskl. kortgebyr

Timothy Garton Ash: Populisme, Europas nedbrydning og behovet for ytringsfrihed

21.02.2017 kl. 17:00 Københavns Universitets Festsal, København K
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

DKK 10,00 Ekskl. kortgebyr

Brexit. Trump. Le Pen. Højrepopulister og nationalister stormer frem i den vestlige verden, og i 2017 står Europa over for skæbnevalg i Holland, Frankrig og Tyskland. Hvor galt kan det gå? Er det europæiske projekt på vej mod nedsmeltning? Og hvordan er ytringsfriheden nødvendig for demokratiet i dag?

Oplev den verdensberømte britiske historiker fra Oxford University og klummeskribent ved The Guardian Timothy Garton Ash give sit bud på, hvordan vi bør håndtere de store udfordringer i dag.

Timothy Garton Ash vil holde en kort forelæsning, hvorefter der vil være mulighed for spørgsmål. Journalist Mette Højbjerg modererer. Der vil være en kort introduktion ved bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher samt prorektor Lykke Friis.

Forelæsningen er den første i samtalerækken Det vi ved – det vi kan, som er udviklet i samarbejde mellem Politiken, Københavns Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg Mindelegat. Det vi ved – det vi kan præsenterer nogle af verdens mest markante stemmer i international topforskning og samfundsdebat. Her formidles den nyeste viden inden for et bredt spektrum af videnskabelige discipliner. Samtalerækken vil i det kommende år især behandle videnskabelige nybrud inden for blandt andet medicin, klimaforskning, feminisme, evolution og robotteknologi i lyset af aktuelle, globale problemstillinger. 

  • Tirsdag 21. februar 2017 kl. 17-18.30
  • Københavns Universitets Festsal, Frue Plads, 1171 København K
  • Pluspris 0 kr. 
  • Pris uden abonnement: 0 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet