DKK 260,00 Ekskl. kortgebyr

Næstved Early Music Festival - Åbningskoncert

19.08.2016 kl. 16:00 , Næstved
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 260,00 Ekskl. kortgebyr

Violinist Peter Spissky leder Festival Orkestret i et spændende program med stor musik fra solkongens hof i Versailles. Vi hører to suiter af Solkongens yndlingskomponist Lully, ‘Le Bourgeois Gentilhomme’ og ‘Amphitrion’ samt én suite af Lullys formodede elev, skotske Muffat berømte Florilegium Secundum suite.

I dagene 19-21. august fylder Næstved Early Music Festival middelalderbyen Næstved med gammel musik. Festivalen fejrer de store franske komponister som arbejdede ved eller omkring solkongens hof i sidste halvdel af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet, og der er inviteret 40 sangere og musikere fra hele Europa. Festivalens særlige gæst og Artist in residence er den tidlige musiks ’grand old man’ og UNESCO-ambassadør for fred, Jordi Savall.

Som abonnent på Politiken får du udvalgte koncerter eller partoutbillet til hele festivalen til Pluspris.

Jordi Savall spiller i løbet af festivalen to koncerter og dirigerer en tredje. Jordi Savall (født 1941) blev i 2009 udnævnt ‘UNESCO kunstner for fred’ for sit engagement i den interkulturelle dialog mellem forskellige kulturer, gennem musikken. I 2012 modtog han den danske Léonie Sonnings musikpris og nu er han tilbage som ’Artist in residence’ for Næstved Early Music Festival 2016.

Gennem optrædener i hele verden og talrige cd-indspilninger, har Jordi Savall oparbejdet et ry som en stor fortolker af tidlig musik, og musikforsker på området. Han blev kendt for et bredere publikum gennem den franske film Tous les Matins du monde fra 1991, som han indspillede lydsporet med gambemusikken til.

Fredag d. 19. august spiller han en af sine eftertragtede solo-koncerter med titlen ‘Les voix humanes’ i Sct. Peders kirke. 

Lørdag aften dirigerer han festivalens kor og orkester i det nok mest kendte franske værk, Charpentiers Te Deum, indledningen er nemlig den kendte Eurovision-melodi. Søndag eftermiddag har Savall selskab af den norske barok-guitarist Rolf Lislevand og den italienske cembalist Luca Guglielmi.

Lørdag eftermiddag kan man desuden opleve det franske elite-ensemble L'Accedemia dei Dissonanti sammen med den franske sopran Anne Magouët i Herlufsholm kirke.

Politiken Plus kan tilbyde billetter til Pluspris til fire af festivalens 19 koncerter i Næstveds tre imponerende middelalderkirker. Det er også muligt at købe partoutkort til alle festivalens koncerter.

  • Fredag 19. august kl. 16. Dørene åbnes kl. 15.40
  • Sct. Peders kirke, Sct. Peders Kirkeplads 5, Næstved
  • Pluspris 200 kr.
  • Pris uden abonnement 250 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet