DKK 405,00 Ekskl. kortgebyr

Verdensballetten - Sølyst 2016

12.07.2016 kl. 19:30 Sølyst - Den Kongelige Skydebane, Klampenborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 405,00 Ekskl. kortgebyr

Verdensballetten vender tilbage til Sølyst i Klampenborg, for at præsentere årets forestilling med solodansere fra The Royal Ballet of London, Mariinskij Balletten i St. Petersborg, og Statsballetten i Berlin.

Sammen med engelske musikere og danske operassangere, byder Verdensballetten på et program med uddrag af bl.a. Svanesøen, Don Quixote, Requiem og andre klassiske balletter, men også helt ny koreografi skabt specielt til årets forestilling af den fremadstormende engelske koreograf Kristen McNally.

Verdensballetten så dagens lys i 2008 ved Den Tilsandede Kirke i Skagen, hvor balletten blev en del af Naturstyrelsens tiltag med at bringe kulturen ud i naturen. Siden har rammerne for forestillingen været en vigtig del af Verdensballettens dna, og selv om dans under åben himmel i Guds fri natur, kan medføre visse udfordringer i Danmark, har Verdensballetten endnu ikke måtte aflyse en forestilling.

Siden 2014 har Steven McRae været forestillingens kunstneriske leder. Til daglig er han solodanser ved The Royal Ballet of London. I år får han for første gang selskab af sin faste partner på scenen, den ukrainskfødte solodanser Iana Salenko. Hun er tilknyttet Statsballetten i Berlin, og er derudover fast gæst på The Royal Ballet of London. Her har hun sammen med Steven McRae danset hovedpartier i Don Quixote, Svanesøen, Romeo & Julie, Nøddeknækkeren og Giselle.

Den engelske balletdanser Xander Parish er med igen. Siden 2010 har han været en del af Mariinskij Balletten i St. Petersborg, i øvrigt som den første englænder nogensinde, og i januar 2016 blev han udnævnt til 1. solist. Xander danser her i foråret hovedpartier i Svanesøen, Giselle og Nøddeknækkeren på Mariinskij. Derudover er han gæst hos American Ballet Theatre i New York hvor han til maj skal danse Aminta i balletten Sylvia.

Som altid bliver balletten krydret med scener fra operaens verden, årets gæstesolist er den danske mezzo-sopran Andrea Pellegrini. Traditionen tro medvirker også den engelsk/norske violinist Charlie Siem.

Faktaboks

  • Premiere tirsdag 12. juli kl. 19.30
  • Sølyst – Den Kongelige Skydebane, Emiliekildevej 2, 2930 Klampenborg.
  • Pluspris 300 kr.
  • Pris uden abonnement 395 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet.
  • Forestillingen vises open air i den smukke park på Sølyst nord for København.
  • Info: www.verdensballet.dk


OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.