DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

Good night, sweet Prince

19.05.2016 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

’Jeg har det som om, jeg har mistet min storebror, min bedste veninde, mit soundtrack, min feministiske sjælesøster, min aller frækkeste elsker og min ungdom i et og samme menneske. Nothing Compares. Hvil i fred, Prince Rogers Nelson.’ Sådan skrev Politikens Ditte Giese, den aften vi fik beskeden om Princes død.

Og udover den formodning, at stribevis af fans må have læst det og nikket genkendende til følelsen, indkapsler det jo så præcist, hvor mange tangenter, han spillede på, Prince; som menneske, som kunstner, som revolutionerende normbryder og musikalsk geni.

Denne aften i Pressen mindes et panel af gode folk, for hvem Prince har betydet noget særligt, den lilla store stjerne, hvis kunstneriske udskejelser nåede en alt for tidlig afslutning en torsdag i april. Vi kommer omkring de tidlige år, stilikonet, kontrolfreaken, protegéen, hans formidable live-optrædener, hans musikalske arv og meget mere.

Til at beskrive, kommentere og mindes med ord, musik og billeder kommer musiker og album-aktuelle Laust Sonne, som både vil bidrage til snakken og give et par af sine yndlingsnumre, billedkunstner Evren Tekinoktay, som blandt sine værker har en tøjlinje tilegnet idolet, og det musik- og Prince-kyndige makkerpar Henrik Milling og Nicolai Molbech; og som indsigtsfuld moderator, Prince-fan siden barnsben og ordstyrer kommer journalist og studievært Miriam Zesler. It’s gonna be a beautiful night!


It’s gonna be a beautiful night!

Faktaboks
  • Torsdag 19. maj kl. 19.30
  • Pressen, Politiken, Vester Voldgade 33, porten, København V
  • Pluspris 100 kr.
  • Pris ikke-abonnenter 175 kr. 
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet


OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.