DKK 175,00 Ekskl. kortgebyr

Spræng boblen

07.06.2016 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 175,00 Ekskl. kortgebyr

Om at bevare fornuften i en ufornuftig verden.

Bortset fra dem, der laves af sæbe eller findes i champagne, forbindes bobler typisk med situationer i finansverdenen, hvor aktiver handles til priser, der overstiger deres fundamentale værdi. Sådan var det med tulipanløgsboblen i Nederlandene i 1630’erne og med boligboblen i 2007. Markedet blev overophedet og dannede bobler, som bristede med katastrofale følger.

Fænomenet begrænser sig dog ikke til pengenes verden, man kan i dag med rette tale om alt fra onlinebobler, statusbobler, mobbebobler, politiske bobler og nyhedsbobler til videnskabsbobler.

Ved dette foredrag giver professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks ved hjælp af en stribe underholdende, forfærdende og tankevækkende eksempler en indføring i boblernes verden. Undervejs punkterer han en række af tidens mest oppustede tendenser i den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier. På scenen får Vincent F. Hendricks kvalificeret modspil af Politikens kulturredaktør Rune Lykkeberg.

Vincent. F. Hendricks (1970), dr.phil, ph.d.og professor i formel filosofi på Københavns Universitet samt leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Forfatter til en række værker om erkendelse, logik, metodologi og bobler.

Faktaboks

  • Tirsdag 7. juni kl. 19.30
  • Pressen, Politiken, Vester Voldgade 33, porten, København V
  • Pluspris 90 kr.
  • Pris ikke-abonnenter 165 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet.


OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.