DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

Human Chain - Helsingør

02.06.2016 kl. 20:00 Sct. Mariæ Kirke, Helsingør, Helsingør
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

Nyskrevet sangcyklus af Hans-Erik Philip efter digte af den irske nobelpristager, Seamus Heaney.

Hans-Erik Philip kendes af mange som komponisten bag temaet til TV-serien ’Fiskerne’ fra 1976 og meget anden filmmusik, men filmmusikken udgør blot en del af Philips virke som komponist.

I sin nye sangcyklus, ’Human Chain’, sanseliggør Hans-Erik Philip den irske nobelprismodtager Seamus Heaneys budskab om menneskeligt fællesskab i dets skønhed, drama og skrøbelighed. Menneskekæden er det arketypiske billede for fællesskabet - for mennesker, der står sammen, skaber synergi sammen, er menneskelige sammen.

Med projektet ’Human Chain’ manifesterer Hans-Erik Philip dramatisk nuancerede facetter af menneskeligt fællesskab og sætter dermed fokus på værdier, som trænger til større bevidstgørelse og realisering i vores pseudoindividualistiske samfund.

Sangcyklussen ’Human Chain’ er en nyskabende kompositorisk storform mellem det kammermusikalske og det oratoriske. I et elegant følge at forskellige besætninger ledsager stemmer og instrumenter hinanden. I ’Human Chain’ mødes musikudøvende på tværs af generationer og kulturer - amatører, semiprofessionelle og nogle af Danmarks førende professionelle - og inspirerer hinanden. Således virkeliggør kompositionen i selve sin struktur essensen af Heaneys budskab - at vi afhænger af hinanden og bliver nødt til skabe synergi sammen i vores forskellighed, hvis vi hver især skal trives.

Hans-Erik Philips musik er enkel, ren og inderlig og samtidigt udfordrende både musikalsk og menneskeligt. Hans tonesprog er så smukt og så evokativt, at det tænder for et episk stordrama i publikums indre biograf: et blodigt slag, en køretur langs havet så smukt, så man ikke ved, om det er de vilde svaner eller en selv, der flyver. Musikken virkeliggør Heaneys geniale fokus på dét, der virkeligt tæller i livet, og gør det kæmpestort – så man ikke kan undgå, at fortrængte følelser bliver vækket og forløst.

Faktaboks

  • Torsdag d. 26. maj kl. 19.30 (Uropførelse) 
  • Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde

  • Søndag d. 29. maj kl. 16 
  • Marmorkirken, Frederiksgade 4, 1265 København

  • Torsdag d. 2. juni kl. 20
  • Sct. Mariæ Kirke, Helsingør, Sct. Annagade, 3000 Helsingør

  • Pluspris 70 kr.
  • Pris uden abonnement 100 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet


OBS:
 For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.