DKK 260,00 Ekskl. kortgebyr

Esther Perel gæster Pressen

13.06.2016 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 260,00 Ekskl. kortgebyr

Hvad sker der med kærligheden og parforholdet, når verden forandrer sig? I dag forventer vi, at vores partner skal kunne give væsentligt meget mere, end det var tilfældet før i tiden – og mange parforhold bryder sammen under de mange krav. Den amerikanske parterapeut Esther Perel, forfatter til den internationale bestseller Erotisk Intelligens – Nøglen til begær i lange parforhold har rejst stor debat med sin bog. New York Times har kaldt hende en game changer på seksualitet og relationer, mens avisen The Guardian skrev ”muligvis den mest indsigtsfulde, afslørende og kontroversielle bog om sex, kærlighed og ægteskab i vor tid.”

Med godt 30 års erfaring som praktiserende terapeut og med flere end 13 millioner visninger på TED TALK er Esther Perel toneangivende med sin skarpe, provokerende og tankevækkende tilgang til sex og intimitet. Esther Perel udfordrer ægteskabsløftet `til døden os skiller´, når man som moderne menneske lever, og lever sammen, dobbelt så længe som i de foregående århundreder. Ydermere peger Perel på det faktum, at vi som mennesker bør anerkende, at vi er udfordret af længslen efter at have både kærlighed og begær i vores liv. Det paradoksale er dog, at kærlighed og begær ofte er to adskilte, menneskelige behov, der trækker os i forskellige retninger. Hun taler derfor for at indføre risikomomenter i det lange parforhold – og hun mener, at vores forkærlighed for monogami har sine omkostninger. 

Vi har inviteret psykolog og parterapeut Gert Martin Hald til at medvirke i en samtale om emnet. Gert Martin Hald har blandt andet medvirket i DR-serien ’Gift ved første blik’ og er til daglig tilknyttet Københavns Universitet og Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Forfatter Lotte Garbers er ordstyrer.

Arrangementet foregår på engelsk.

Fakta:
Mandag 13. juni kl. 19.30
Pressen, Politiken, Vester Voldgade 33, porten, København V
Pluspris 150 kr. 
Pris uden abonnement 250 kr.
Billetgebyr 10 kr, pr. billet