DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

Albumpræsentation med Aske Jacoby

11.04.2016 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

Den danske guitarist og sanger Aske Jacoby er aktuel med album nummer to efter comebacket med ’Chant’ i 2014.

Også det nye album, der bærer den kryptiske titel ’Luna Plena Super Me’, er skabt i et tæt samarbejde med Jim Keltner, den amerikansk legende, der har spillet med både John Lennon, Bob Dylan og Ry Cooder. Lyt med før alle andre, når Aske Jacoby spiller numre fra den nye plade og fortæller om vejen derhen. Det er i samtale med Politikens Henrik Palle. 

Hvad der af mange blev udråbt til et mirakel på ’Chant’ er ifølge pladeselskabet på den nye plade blevet til etableret virkelighed. Igen med Sunset Studio i Los Angeles som base og igen med kapaciteterne Jim Keltner og Tony Sherr som samarbejdspartnere omkring en dansk singer/songwriter, der nu er en del af holdet, præcis som Aske Jacoby selv har været det i en menneskealder i de danske studier. Men nu drejer det sig om Aske Jacoby selv, og de internationale stjerner er de respektfulde holdkammerater.

Aske Jacoby, som udgangspunkt udråbt som vidunderbarn og fødselshjælper på store danske popproduktioner, fra News og Danseorkestret til C. V. Jørgensen og mange andre. Men som det også er tilfældet med Jim Keltner var det et liv i skyggen som fødselshjælper på andres produktioner. 

Rollen som i musikerslang på engelsk kaldes for 
sideman. På sine egne plader har han fundet en stil, der emmer af amerikansk country og blues. Værket ’Chant’ blev et gennembrud, og den respekterede sideman trådte fra skyggen ind i lyset og fandt, at ikke bare de gamle rotter ovre i Los Angeles, der havde forsikret ham om, at han virkelig havde fat i den lange ende, kunne lide, hvad de hørte.  

Nu er det så blevet tid til ’den svære to’er’ – og som Politiken-abonnent kan du høre med før alle andre: Ved et særarrangement i Pressen giver Aske Jacoby et par numre fra sin nye plade og taler med Politikens Henrik Palle om pladen og om det hele; om kærlighed og kildevand, om at være sideman og om at være solist, om et langt liv som musiker i mange forskellige genrer og skiftende konstellationer – og om hvordan det føles at have fundet sin helt egen plads i det hele.

Faktaboks

  • Mandag 11. april kl. 19.30
  • Pressen, Politiken, Vester Voldgade 33, porten, København V
  • Pluspris 100 kr.
  • Pris ikke-abonnenter 175 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet 

    Tilkøb (Luna Plena Super Me)
    I forbindelse med billetkøbet er det muligt at købe den nye musik enten på CD eller vinyl. Tilkøbet udleveres ved arrangementet.
  • CD, Pluspris 130 kr. Pris uden abonnement 150 kr.
  • Vinyl, Pluspris 150 kr. Pris uden abonnement 170 kr.


OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.