DKK 510,00 Ekskl. kortgebyr

Un Tour de France med Daniel Letz

28/4-16 kl. 19 til ca. 22 Letz Shop Frederiksberg, Frederiksberg C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 510,00 Ekskl. kortgebyr

I forlængelse af efterårets succes med en række ’aftner i Alsace’, er vi glade for endnu en gang at kunne byde inden for til en række arrangementer i selskab med de gode folk i Daniel Letz forretning på Gl. Kongevej.

Men nu har vi jo været i Alsace; og hvad vælger man så? Ikke nødvendigvis bare ét sted, jo, så dette forår præsenteres Un tour de France. Så kom med til en aften hvor indholdet er sammensat af egnsretter og vine fra nogle af de mest kendte vinområder i Frankrig.

Loire, Rhône, Languedoc-Roussillon & Bordeaux
Vi starter i Loire, hvor der laves alle slags vine. I kommer til at smage to vidt forskellige typer hvidvine serveret til Letz’ koldrøget laks og Saucisson fra Ardèche. Herefter fortsætter touren til Languedoc, nærmere betegnet Fougères. Her skal vi smage en rigtig frisk rødvin lavet på de klassiske druer akkompagneret af en ’salade de canard’ bestående af anderillette, foie gras og røget andebryst.

Nu bevæger vi os lidt tilbage nordpå til Valley de Rhone. I den nordlige del har vi en producent fra Crozes Hermitage, der dyrker Syrahdruen. En intens og koncentreret rødvin som serveres med Poté de Flageolets, en lokal ret.

Så fortsætter vi vestpå mod Bordeaux, det måske mest kendte vinområde i verden i dag. Vi serverer en Medocvin sammen med gedeost og viser samtidig hvorfor tiden mellem vinter og forår er højtid for gedeosten i Frankrig.

Touren slutter i Roussillon, der er kendte for deres søde vine. Her skal I introduceres for AOP ’Muscat de Rivesaltes’, et område med en lang tradition for at lave søde vine. Kokken serverer pocheret frugt med myntelikør, for at fremhæve vinens naturlige aromaer. Velbekomme!!

Alt er egen import eller -produktion, og Letz’ egen sommelier vil være til stede for at præsentere vinene og forklare sammenhængen mellem retterne og vinene arrangementet igennem.

Om Daniel Letz
Daniel Letz er fra Alsace i Frankrig. Han er uddannet kok og har arbejdet på en række Michelin-restauranter i Frankrig. I 1980 blev han tilbudt job som køkkenchef på Restaurant Kong Hans Kælder i København af forretningsmanden Svend Grønlykke og forfatteren Klaus Rifbjerg, der sammen havde store planer for dansk gastronomi. Ambitionerne blev indfriet, da Kong Hans under Daniels ledelse i 1983 fik en Michelinstjerne. Den første i Skandinavien, tilmed.

Faktaboks

  • Torsdag 28. april kl. 19-22
  • Torsdag 12. maj kl. 19-22
  • Torsdag 26. maj kl. 19-22
  • Letz Shop Frederiksberg, Gammel Kongevej 72, 1850 Frb. C
  • Pluspris 400 kr.
  • Pris uden abonnement 500 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet.