DKK 760,00 Ekskl. kortgebyr

Oplev tranerne i Østskåne

02.04.2016 kl. 06:30 Sjælør station, Valby
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 760,00 Ekskl. kortgebyr

Nu har Politikens læsere den enestående mulighed at opleve tranedans på fint hold i det østlige Skåne blot to times kørsel fra København.

Omkring de store vådområder syd for Kristianstad er tranerne begyndt at stoppe op på vejen fra vinterferie i Spanien og hvile sig på rejsen mod ynglepladserne. 

I de seneste år er der talt op til 6.000 fugle, og nogle af dem kan endda ses lave den be-rømte tranedans, som ellers kun opleves ved den kendte Hornborgasjön i Mellemsverige. Vi vil bruge et par timer til at nyde de imponerende fugle, og hvad der ellers er at opleve i den rige natur omkring Helgeåen. En af Danmark kendte fuglemalere bor med udsigt til tranerne, og vi vil besøge hans lille galleri.

Efter at vi har fornøjet os med tranerne, fortsætter vi til Skånes højeste og smukkeste vandfald ved Degeberga, her kan vi også se efter den sjove vandstær og bjergvipstjert. Om eftermiddagen har vi tid til at besøge et af de andre dejlige landskaber, som ligger på Linderödåsens maleriske overgang til Østersøkysten, fx ved Drakamöllans Naturreservat. Specielt hen over middag er der her også gode muligheder for at se og høre trækket af trompeterende traner på vejen fra Nordtyskland og op i Skandinavien, og den i Danmark sjældne hedelærke synger i de lyngklædte bakker. 

Faktaboks

  • Lørdag 2. april kl. 6.30 til ca. kl. 18
  • Mødested: Sjælør station, København S 
  • Pluspris 650 kr.
  • Pris uden abonnement 750 kr.
  • Arrangør: Scanbird

OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.