DKK 60,00 Ekskl. kortgebyr

Johannespassionen - Concerto Copenhagen

24.03.2016 kl. 16:00 Garnisonskirken, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 60,00 Ekskl. kortgebyr

“Den allerskønneste regnbue som tegn på Guds nåde”

Der var ingen kirkelig tradition i Leipzig for en passion i forbindelse med langfredagsvesper. Men i begyndelsen af 1720’erne kom følelsesfuld ny passionsmusik på mode, en sentimentalt-realistisk passionstekst fra 1712 af digterpolitikeren Barthold Brockes blev umådeligt populær og sat i musik gentagne gange, også af både Telemann og Händel. Konsistoriet i Leipzig modsatte sig imidlertid udpenslede skildringer af Frelserens lidelser, så da Bach i 1724, i sit første år som Thomaskantor, ville skrive en Johannes-passion, måtte han selv indvæve ad hoc digterisk stof i evangelieteksten.

Mendelssohn indvarslede Bach-renæssancen med sin opførelse i 1829 af Matthæus-passionen, og i 1833 opførte han også Johannes-passionen. Den fik umiddelbart status som lillebror, en ikke helt udvokset, lidt akavet og grovkornet forløber for der gross Bassion. Men i dag har vi for længst opdaget at den faktisk er mere yderligtgående, handlingsmættet, ja, “moderne” end efterfølgeren. De filmiske klip, og en fortælleform hvor personerne optræder som var de vidner i en retssal, fastholder lytteren i et jerngreb. Og det store indledningskor sætter helt nye musikhistoriske dagsordener. Tre gange lovpriser koret Guds herlighed, men en immanent trussel om mørke og død er tydeligt mærkbar i dybe strygerpulseringer og pinefulde dissonanser i oboer og fløjter. På én gang, i én stor gestus, skildres Frelserens storhed og hans fornedrelse – modstridende, ambivalente affekter uden sidestykke i samtidens tonekunst.

Kulturvejleder og kulturgeograf Christoffer Jørgensen vender tilbage og giver endnu en medrivende (og gratis) introduktion, denne gang til Johannespassionen i Garnisons Kirke kl. 15.15 – 15.35.

I en alder af 37 tog Johan Sebastian Bach et stort skridt ned af den sociale rangstige. Fra Hofkomponist i Köthen til Kantor i Leipzig. Hvorfor det? Hvad ville han der? Hvad var der for muligheder? Med Johannes passionen 1724 tog han et afgørende skridt. Musik i kirken var nødvendigt – men skulle det også være teater? Og så i Martin Luthers baghave. Bachs bibelteater er i dag et veletableret nærmest ikonisk værk – men det blev ikke til uden kamp! Få historien om Bachs midtvejskrise, livet i Leipzig og det provokerende moderne bibelteater.


Dato
Torsdag 24. marts kl. 16

Sted
Garnisons Kirke
Sct. Annæ Plads 4 København K

Pris
Standard 180 kr. + gebyr 10 kr.

Studerende 50 kr. + gebyr 10 kr.
(Gyldigt studiekort skal fremvises i døren)

Konservatoriestuderende, børn og unge under 16 år: gratis entré
(Kun 'billetkøb' i døren)

Resterende billetter kan købes ved indgangen fra ca. 1 time før koncerten.