DKK 200,00 Ekskl. kortgebyr

Haydns Skabelsen med Københavns Kantatekor

16.03.2016 kl. 19:30 Holmens Kirke, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 200,00 Ekskl. kortgebyr

Joseph Haydns store og smukke oratorium for tre solister, kor og orkester udtrykker den rene, ublandede glæde over Skabelsen samt naturens rigdom og er én stor lovprisning af Skaberen.

Det billedrige værk er især inspireret af Händels store oratorier, men holdt i den wienerklassiske stil med plads til dramatik. Oratoriet “Skabelsen” i tre dele beskriver henholdsvis de første skabelsesdage med det indledende dystre kaos, gennem Skabelsens seks dage og til sidst den syvende dags fryd i paradis. Alt sammen baseret på John Miltons digt ”Paradise lost”. 

Solisterne fremstiller i skabelsesprocessen ærkeenglene Gabriel, Uriel og Raphael, samt i tredje del, Paradis-scenen, Adam og Eva. For hver af de syv dage beskriver en ærkeengel dagens projekt: skabelsen af lyset - sol, måne og stjerner, eller planterne, eller dyrene. Først i et kort recitativ og dernæst i en arie, hvor det uddybes, hvor smukt, hvor yndefuldt eller flot det skabte er blevet. Herefter klinger hærskarernes lovprisning af Skaberværket i nogle store, imponerende korsatser.

Faktaboks

  • Onsdag 16. marts 2016 kl. 19.30
  • Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København K
  • Pluspris 150 kr.
  • Pris uden abonnement 190 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet.