DKK 235,00 Ekskl. kortgebyr

Brunello Days 2016

05.03.2016 kl. 15:00 L’Enoteca di Mr. Brunello, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 235,00 Ekskl. kortgebyr

Brunello Festival hos L’Enoteca di Mr. Brunello i København. I forlængelse af Benvenuto Brunello, der som alle år løber af stablen ultimo februar i Toscana i Montalcino, introducerer L’Enoteca di Mr. Brunello i København for første gang Brunello Days.

Kom og mød en lang række producenter af Brunello, heriblandt Fanti, Vasco Sassetti, Terralsole og få en unik chance for at smage en lang række Brunelloer årgang 2010 og 2011. Adskillige vinhuse melder alt udsolgt i 2010 (århundredes årgang), mens en del allerede nu kun har lidt, eller ikke mere, tilbage af 2011. Denne dag kan du købe Brunello til markedets laveste priser samt nyde en skøn buffet med mundrette bidder der akkompagnerer de liflige dråber. 

Kongen af Toscana

Når man taler om “Kongen af Toscana”, ja, så taler man om Brunello! De bedste vine fra de bedste årgange er vældig balancerede og yderst vanedannende;-) Afhængig af dét område de kommer fra og den jord de er dyrket i, har de masser af røde bær (røde kirsebær, jordbær, hindbær), mørke bær (blommer, mørke kirsebær, brombær, mørke hindbær), violer, søde krydderier (vanilie, kanel), medium til høj alkoholprocent, god syre, tanniner og udvikler med alderen komplekse smage af chokolade, kaffe, læder og tjære. Så der er rigtig meget at komme efter. 

Hvad er Benvenuto Brunello og hvem må være med?

Benvenuto Brunello er en tilbagevendende årlig hyldest til den senest frigivne brunello-årgang. I Montalcino afholdes arrangementet altid i februar (i år fra d. 19.-22.). Og hold nu tungen lige i munden, fordi hvilken årgangs frigivelse er det så der fejres? Det er den brunello der er høstet i dét år der ligger fem år tilbage i tiden, i forhold til året som begivenheden fejres i. I år, i 2016, fejres eksempelvis frigivelsen af årgang 2011. Brunello producenter må altså ikke sætte deres Brunello vine til salg før de når ind i det femte år efter høsten, helt eksakt d. 1. januar i det pågældende år. Alle der er medlem af Brunello konsortiet i Montalcino, må deltage. Pt. er der 210 registrerede brunello producenter.

Hvorfor må producenterne ikke frigive deres Brunello tidligere?

Fordi Brunello som minimum skal lagre ca. 4 år (afhængig af høst -nogle høster i september, andre i oktober. Det afhænger af vejret) + nogle måneder, før den må sættes til salg. To af årene skal som minimum være på fad og 4 mdr. som minimum på flaske. Det er bestemt på denne måde fordi Brunello vine har DOCG-status, som er en italiensk lovmæssig kvalitets-mærkning. DOCG betyder Denominazione di Origine Controllata e Garantita og er til for at sikre at italiensk vinlovgivning overholdes og at forbrugerne kan stole på produktets kvalitet. DOCG har forskellige betydninger afhængig af hvilken type vin der er tale om. For Brunellos vedkommende betyder den netop blandt andet, at den vin der bliver til Brunello, for at opnå Brunello status, som minimum skal lagre som foroven beskrevet. Tager vi udgangspunkt i 2011-årgangen der frigives februar 2016, vil det altså sige at 2011-høsten (der høstes i efteråret 2011) bliver frigivet disse ca. 4 år og 3 måneder efter, helt eksakt som foroven nævnt, d. 1. januar i det femte år efter høsten, altså. 1. januar 2016. For Riserva udgaven gælder det samme, men her skal vinen lagre +1 år hvoraf flaskelagringen skal udgøre min. 6 mdr.


Dato:
Lørdag 5. marts 2016 kl. 12-14 og kl. 15-17

Sted:
L’Enoteca di Mr. Brunello, Rysensteensgade 16, 1564 Kbh V.

Pris
Pluspris 190 kr. + 10. kr i gebyr
Pris uden abonnement 225 kr. + 10. kr i gebyr

Billetprisen inkluderer entré til festivalen, smagning, smageglas + stofholder, direkte vinindkøb hos udvalgte producenter, en primeur salg og buffet.