DKK 0,00 Ekskl. kortgebyr

Louisiana Live - Verdens bedste by?

25.02.2016 kl. 19:30 Louisiana - Koncertsalen, Humlebæk
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

DKK 0,00 Ekskl. kortgebyr

En aften med Københavns stadsarkitekt Tina Saaby.

For blot 30 år siden lignede København et gråt fallitbo. Folk flygtede fra byen, indre by lå øde hen, havnen lignede en industrigrav, hvis vand man blev syg af. I dag er billedet et helt andet: København er blevet en farverig metropol, som trækker overskrifter verden over. Der cykles på livet løs, biler bliver udskiftet med kollektiv trafik, unge familier vil bo midt i det hele og bruger havnen som et vandland.

Kritikere hævder, at dette billede er en sandhed med modifikationer. Ejendomspriser skyder i vejret, de nye guldkyster tvinger politimanden, sygeplejersken og børnehavepædagogen ud af byen og arkitekturen i de nye bydele er omkring lige så inspirerende, som de ejendomsmæglere og developers, som står bag.

Vi tager pulsen på en pulserende byen, som af mange bliver betegnet som verdens bedste. Mød stadsarkitekten Tina Saaby, som tager os med igennem det nye København og fortæller om hendes visioner for byen.

Vært: Marc-Christoph Wagner

Dato
Torsdag 25. februar kl. 19.30

Sted
Louisiana, Koncertsalen
Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk

GRATIS ADGANG FOR MUSEETS GÆSTER
BILLETBESTILLING ANBEFALES - GEBYR 10 KR.