DKK 100,00 Ekskl. kortgebyr

Kimberley Motley

27.01.2016 kl. 19:00 Grand Teatret - Sal 3, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 100,00 Ekskl. kortgebyr

Premiere på filmen Motley's Law og efterfølgende paneldebat med Kimberley Motley selv, journalist Nagieb Khaja og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard. Debatten styres af Politikens egen Marcus Rubin.

"Hun gik efter pengene, men det endte som en hjertesag". Det er historien kort fortalt om Kimberley Motley, der i den grad har skabt overskrifter verden over med sit arbejde i Afghanistan.

Kimberley Motley har forladt sin mand og tre børn hjemme i USA for at arbejde som forsvarsadvokat i Kabul. Hun ser kun sin familie 2-3 måneder om året. I Kabul forsøger Kimberley at få retssystemet til at fungere i overensstemmelse med den nye forfatning og de nye demokratiske love. Penge og prestigefyldte menneskerettighedssager har drevet hende i 5 år, men trusler og landets tilstand gør det sværere og sværere for Kimberley at fortsætte sit arbejde.

Det, der oprindeligt var en økonomisk drevet beslutning, som blandt andet skulle sikre Kimberley Motleys egne børns fremtid, har udviklet sig til at blive noget helt andet. Det underudviklede afghanske retssystem, manglen på kvinderettigheder og korruption har vækket en utilsigtet lyst i Kimberley til at kæmpe for retfærdighed i Afghanistan. Men tiden i Afghanistan er ved at løbe ud. Ingen ved, hvad der venter afghanerne, når de internationale kampstyrker trækker sig ud.

Den danske instruktør Nicole Horanyi har fulgt Kimberley Motley med sit kamera i små to år. Det har både været farligt og udfordrende for den danske instruktør, som allerede er blevet hyldet for filmen i udlandet med blandt andet "Grand jury prize" på DOC NYC samt en pris på Europas største dokumentarfilms festival IDFA for "Best Female-Directed Documentary".

Efter filmen er der paneldebat med Kimberley Motley, der kommer til Danmark i forbindelse med premieren, samt den danske journalist Nagieb Khaja og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard. Med Moderator Marcus Rubin kigger panelet på, hvor Afghanistan er i dag - 15 år efter USAs invasion? Opnåede vi i Vesten det, vi ville? Og blev Afghanistan et mere sikkert sted?

Faktaboks
Onsdag den 27. januar 2016
Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K
Pluspris 80 kr.
Pris uden abonnement 90 kr.
Billetgebyr 10 kr. pr. billet.
Tid: 19.00 (dørene åbner 18.30)  



OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.