DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

Per Kirkeby i Kunstforeningen Gl. Strand

02.03.2016 kl. 11:00 GL STRAND, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

Udstillingen bygger videre på den anmelderroste udstilling Per Kirkeby. Det Ægte Billede, som blev vist på kunstmuseet HEART i Herning i efteråret 2015. Afsættet for udstillingen i Herning er den betydelige opbakning, som Kirkeby oplevede i Herning-området i 1960erne igennem udvalgte samlere og det deraf følgende væsentlige værk, der på den måde findes i det midtjyske område i dag. Udstillingen i København vil efter Per Kirkebys ønske fortsætte denne præmis og sætte fokus på, hvad kunstneren mødte og i særlig grad hæftede sig ved i den lokale situation i Herning og hvad han således bragte med sig til København.

Per Kirkeby var i begyndelsen af 1960erne tilknyttet Eks-Skolen – Den Eksperimenterende Kunstskole i København og arbejdede med ligesindede som Poul Gernes og Bjørn Nørgaard under indflydelse af den europæiske avantgarde, der underkastede værket, kunstneren og værkets værdi indgående undersøgelser. I det jyske møder han en række europæiske avantgarde-kunstnere, og her blev specielt den radikale italienske kunstner Piero Manzoni et omdrejningspunkt. Her når værk- og kunstnerdiskussionen et radikalt højdepunkt og det sætter sig sine spor. Specielt Manzonis skandaløse – og humoristiske – værk med kunstnerens egen lort på dåse: Merde d’artiste er et omdrejningspunkt. Også Kirkebys værk er i tiden præget af konsekvens og eksperimenter med de blåmalede stakitter på standardiserede masonitplader eller en blå streg, der løb igennem en helt bog.

Udstillingen inddrager værker af Piero Manzoni og viser dem i dialog med Kirkebys malerier og bøger fra tiden. Fra 1960ernes radikale udtryk har Kirkebys billeder udviklet sig mod det stadig mere komplekse, og udstillingen viser hans fortsatte arbejde mod det følelsesfulde og sammensat koloristiske frem til starten af 1990erne.

 

Stedsspecifik skulptur i gården

Udstillingen viser et bredt udsnit af Kirkebys omfattende produktion fra masonitmalerierne over tavlerne og bronzeskulpturer til de senere store oliemalerier. Per Kirkeby vil desuden, som del af udstillingen, skabe en stedsspecifik murstensskulptur, der skal komplimentere og gå i dialog med den historiske arkitektur i GL STRAND.


Udstillingsinspektør Anne Kielgast fortæller om udstillingen i GL STRANDS foredragssal. Udstillingen er åben efter foredraget.

Pluskort-holdere (dvs. alle Politiken-abonnenter) får altid en gratis plakat, når de besøger Kunstforeningen GL STRAND.

Fakta
Onsdag 2. marts kl. 11 og onsdag 9. marts kl. 16
Kunstforeningen GL STRAND, Gl. Strand 48, 1202 København K
Pluspris 110 kr. (Inkl. en plakat og en kop kaffe/the eller et glas vin)
Pris ikke-abonnenter 150 kr.
Billetgebyr 10 kr. pr. billet.