DKK 205,00 Ekskl. kortgebyr

Dansk Design Nu

13.04.2016 kl. 17:00 Designmuseum Danmark, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 205,00 Ekskl. kortgebyr

Designmuseum Danmark og Politiken PLUS inviterer til en aften, hvor du kan komme bag facaden på udstillingen ”Dansk Design Nu”.

Mød udstillingens kurator, designforsker Lars Dybdahl, der til daglig er biblioteks- og forskningschef på Designmuseum Danmark. Lars vil blandt andet fortælle om, hvad der er særligt kendetegnende for dansk design siden årtusindeskiftet.

På denne aften vil du blive introduceret for et udvalg af de talrige værker, der vises på udstillingen og høre historien om, hvorfor netop de er særligt repræsentative for Dansk Design Nu. Du får samtidig indblik i de udfordringer, der er forbundet med at udvælge og formidle en udstilling, der skal vise essensen af nutidigt dansk design.

Lars Dybdahl har gennem mange år forsket i dansk design og står bag en række bogudgivelser om dansk design. Seneste i rækken er ”101 danske designikoner” fra efteråret 2014. Om Dansk Design Nu Fra foråret 2016 sætter Designmuseum Danmark med den permanente udstilling Dansk Design Nu fokus på, hvad der kendetegner den nutidige danske designscene. Udstillingen byder på et fortættet designunivers med alt lige fra keramiske superobjekter til hardcore industrielt design.

Der er således mulighed for at stifte bekendtskab med det 21. århundredes mest nytænkende, smukke og overraskende danske design. Publikum kan opleve et selektivt udvalg af dansk design inden for hele spektret: møbler til hjemmet og arbejdet, produktdesign til kroppen og boligen og grafisk design – fra gadeskiltet til øletiketten. Udstillingen viser også eksempler på bæredygtigt dansk design, dansk modedesign fra avantgarde til hverdagsmode og design til det offentlige rum.

Alt i udstillingen er designet i det 21. århundrede af toneangivende og talentfulde danske designere og er stadig i produktion. Dansk Design Nu kommer også omkring kunsthåndværket i form af ’superobjekter’ af keramik, glas og smykker samt unikaarbejder, hvoraf flere er lavet specielt til udstillingen. Ud over at opleve de mange designobjekter, kan de besøgende også fordybe dig i 20 nyproducerede interviews, der belyser designprocessen bag genstandende på udstillingen og profilerer designernes holdning til deres praksis.

Blandt de interviewede er Louise Campbell, Ole Jensen, Cecilie Manz, Kasper Salto og Henrik Vibskov. Med Dansk Design Nu bliver det nu endelig muligt at byde publikum indenfor i en udstilling, der lever op til sit navn – den vil nemlig fremover blive opdateret årligt med nye objekter for at bevare det nutidige fokus.

Dato
Lørdag 9. januar kl. 17

Priser
Pluspris 120 kr. + gebyr 10 kr. 
Pris uden abonnement 195 kr. + gebyr 10 kr.
Prisen er inkl. en let forfriskning i museets festsal

Sted

Designmuseum Danmark
Bredgade 68, København K

OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.