DKK 710,00 Ekskl. kortgebyr

Ørnetur tur til skåne

27.02.2016 kl. 07:45 Sjælør station, Valby
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 710,00 Ekskl. kortgebyr

Oplev ørne i fri udfoldelse i Skåne. Tag på den traditionelle ørnetur til Sydsverige med Politiken og Scanbird.

Både inden for religion, mytologi og litteratur er ørnen et yndet symbol på både magt, sejr og frihed. Den mytiske fugls udfoldelser kan opleves på nært hold, når Politiken igen inviterer på ørnetur i Sydsverige.

Både havørnen og flere par kongeørne yngler i Skåne. I vinterhalvåret får de faste ynglepar selskab af adskillige ørne nordfra, der flyver dertil for at nyde godt af det spisekammer, som den sydsvenske natur udgør for rovfuglene.

Ørnenes vinterdiæt består hovedsageligt af ådsler, men chancen for at se dem gå på jagt efter andre godbidder er til stede. Eksempelvis er kaninen et yndet bytte for kongeørnen, mens havørnen har gæs, ænder og fisk blandt favoritterne.

Turen foregår i begyndelsen af ørnenes parringstid, hvilket desuden øger chancen for at overvære lidt luftakrobatik, når de skal gøre sig til. Deltagerne på turen vil blive guidet sikkert rundt af de erfarne fugleguider fra Scanbird, som vil sørge for de bedste betingelser og dele ud af deres enorme viden om fuglenes vaner og tilholdssteder. Selvom turens primære fokus er på ørnene, vil der givetvis også være mulighed for sidegevinster. Den røde glente er ikke længere et særsyn i Sydsverige, ligesom store flokke af gæs, der gør holdt, meget vel kan forekomme.

Derudover er de smukke skånske landskaber en udflugt værd i sig selv. Turens nøjagtige destination er endnu ikke udpeget. Det er nemlig op til fuglene og guiderne at bestemme det allerbedste sted, når tiden nærmer sig.

DATO
Lørdag 27. februar kl. 8 (mødetidspunkt kl. 7.45)

MØDESTED
Parkeringspladsen ved Sjælør station, Valby.

PRISER
PLUSPRIS 560 kr. + gebyr 10 kr.

PRIS uden abonnement 700 kr. + gebyr 10 kr.