DKK 10,00 Ekskl. kortgebyr

Louisiana Lecture – Harald Voetmann

13.01.2016 kl. 19:30 Louisiana - Koncertsalen, Humlebæk
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

DKK 10,00 Ekskl. kortgebyr

Harald Voetmann i samtale med Anders Kold om David Altmejds The Flux and The Puddle.

Harald Voetmann (f.1978) er en markant dansk forfatter, som senest med serien af historiske romaner, Syner og fristelser (2015), Alt under månen (2014) har opnået stor opmærksomhed.

Værkerne er usædvanligt stilsikre i deres skildring af på den ene side menneskelivets påtrængende materialitet og så de tankesæt mennesket historisk set er søgt indfattet i af filosofien, videnskaben og religionen.

Voetmann har til udstillingen skrevet en kort poetisk tekst med inspiration i netop Altmejds The Flux and The Puddle og samtalen vil vikle sig ud og ind af såvel tekstlige som billedsproglige indgange til værket.

Canadiske David Altmejd (f. 1974 i Montréal, bor i New York) har skabt et af de senere års mest opsigtsvækkende værker inden for skulptur og installation. Værket, The Flux and The Puddle udgøres af et halvtreds kvadratmeter stort montre-landskab der rummer figurer og formationer i bl.a. voks, spejl, gips, akrylmaling, latex, fjer, keramik, blæk, træ, ståltråd og kvarts.

Værket lægger op til en usædvanlig oplevelse, og sender beskueren på en mindre rejse, drevet af både nysgerrighed og intuition.

DATO
Onsdag 13. januar kl. 19.30

STED
Louisiana, Koncertsalen
Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk

GRATIS ADGANG FOR MUSEETS GÆSTER
BILLETBESTILLING ANBEFALES - GEBYR 10 KR.