DKK 175,00 Ekskl. kortgebyr

Ambassadøren fra Amerika

01.12.2015 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 175,00 Ekskl. kortgebyr

Gifford og Surrugue taler med Politikens Jakob Nielsen om bogen 'Ambassadøren fra Amerika'.

Han er på fødselsdagskort med præsident Obama. På krammer med kronprins Frederik - samtidig er han på rekordtid blev noget så sælsomt som en diplomat-celebrity her i Danmark. Journalist Stéphanie Surrugue har tegnet et portræt af Rufus Gifford - den amerikanske ambassadør i Danmark, som mange er på fornavn med. Men hun har også været på opdagelse i diplomatiet. "Denne bog er et forsøg på at trænge ind bag de tykke mure, pigtråden og noget af al den diplomatiske diskretion. Det er historien om en helt usædvanlig ambassadør. En mand, der er med til at bygge noget, som de kalder Et nyt Amerika," skriver hun i forordet.

På den amerikanske ambassade i Danmark taler medarbejdere om, at Rufus Gifford har ´redefineret ordet diplomat´. Stéphanie Surrugue beskriver detaljeret den amerikanske ambassades arbejde under terrorangrebene i København i februar i år, hvor Rufus Gifford skulle bestå manddomsprøven som diplomat. En anden sag, da Københavns Zoo aflivede en giraf, udløste voldsom ballade mellem danskere og amerikanere og medførte dødstrusler mod ambassadøren: "Det er den eneste gang, jeg faktisk har tvivlet på mine evner til at bestride jobbet."

Ambassadøren beskriver også Rufus Giffords tid som Obamas superfundraiser, der indsamlede mere end én milliard dollar, amerikansk rekord, til valgkampen i 2012, Rufus Giffords tid i Hollywood, den svære barndom og ungdom - plus kampen for at stå ved sig selv og sin homoseksualitet. Som Rufus Gifford siger: "Jeg ville være mig; jeg ville ikke være mine bedsteforældre eller mine forældre, og slet ikke min far. Jeg ville finde mit eget sted i verden."

Barack Obama har sendt fem erklærede homoseksuelle ambassadører ud for at repræsentere Amerika, og han har opfordret alle sine ambassader verden over til at tage aktivt del i kampen for ligestilling.

Ambassadøren fra Amerika er en historie om drømme, magt og storpolitik. I en række åbenhjertige interviews med forfatter og tv-vært Stéphanie Surrugue beretter den karismatiske amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, om sit usædvanlige liv. Om opvæksten i en familie med tætte forbindelser til bankverdenen og de politiske inderkredse. Om rejsen gennem Hollywoods flimrende filmindustri og Washington D.C.s mest magtfulde korridorer til ambassadøreboligen nord for København. Med både humor og skarphed fortæller Rufus Gifford om sit møde med Danmark og danskerne, om vigtigheden af at udøve moderne diplomati og om supermagten Amerikas nye rolle i verden. Og, ikke mindst, om at finde ud af, hvilken slags menneske man er, og hvad man vil bruge sit liv til.

OM FORFATTEREN
Stéphanie Surrugue (f. 1977), journalist, forfatter og DR's USA-korrespondent. Tidligere har hun skrevet portrætbogen Enegænger om prins Henrik og er desuden medforfatter til den anmelderroste bog Det store bogtyveri.

DATO
Tirsdag 1. december kl. 19.30

STED
Pressen, Politikens Hus
Vester Voldgade 33, København V

PRIS
Pluspris 90 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnent 165 kr. + 10 kr. i gebyr

Tilkøb - køb bogen i forbindelse med billetten til rabatpris
Pluspris 220 kr.
Vejl udsalgspris 300 kr.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort



OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.