DKK 140,00 Ekskl. kortgebyr

Kunstworkshops for børn og voksne på Louisiana

30.01.2016 kl. 11:15 Louisiana, Humlebæk
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 140,00 Ekskl. kortgebyr

Som noget nyt tilbyder vi i samarbejde med Louisiana en mindre række kunstworkshops for børn og voksne.

Sammen med en kunstformidler fra Louisiana Børnehus går I på opdagelse i en af Louisianas aktuelle udstillinger, mens I taler om og måske tegner, hvad I ser. Bagefter går I i værkstedet i Louisianas Børnehus og arbejder med billeder eller skulpturer med udgangspunkt i de teknikker og materialer, I har set kunstnerne bruge i udstillingen.

Workshoppen er forbeholdt børn fra 4 år og op, og fungerer mest optimalt med et enkelt barn pr. voksen - og der må under alle omstændigheder ikke være flere voksne end børn, da det er tænkt som et rum, hvor børnene og deres kreative udfoldelse er i fokus.

Vi glæder os til en formiddag med masser af former og farver!

Asger Jorns farverige univers
Lørdag 30. januar 2016
Kunstworkshop for voksne og børn (fra 4 år)

Den danske kunstner Asger Jorn maler store lærreder med mange farver: skrigende gul, lysende lilla, rød, grøn og blå. Med udgangspunkt i Asger Jorns temaer og maleriske greb, ser og taler vi - sammen med en kunstformidler fra Louisiana Børnehus - om værker skabt via automatmaleri med bølgende streger og fantasivæsener. Vi ser, hvordan Jorn går 'styret amok' med penselstrøg, fingermaling og farvesprøjt, der skaber action på lærredet. I værkstedet maler børnene deres egne billeder inspireret af Asger Jorns maleteknik og leg med farver.
Sted
Louisiana
Gl. Strandvej 13, Humlebæk

Dato
Lørdag 30. januar kl. 11.15 - ca. 13

Pris
Pluspris voksne 230 kr. + 10 kr. i gebyr
Pluspris børn 100 kr. (under 18 år) + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnenter voksne 300 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnenter børn 130 kr. + 10 kr. i gebyr

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort