DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

SLIK & BALLADE, Børn Gør Andre Børn Glade

31.10.2015 kl. 13-16 CPH Volume, København SV
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

Oplev Pharfar, Tormod og Trolle, Kalle B & Pippelipop Show samt DJ Cheese-a-lot (Aw Godaw) lørdag den 31. oktober, når der afholdes stor børne-Halloweenfest med indbygget godt formål.

Ikke alle børn er så heldige, at oktober måned automatisk betyder efterårshygge og Halloween-sjov.

Udfra devisen 'børn gør andre børn glade' inviteres der derfor til en 'omvendt' Halloweenfest, hvor det ikke handler om at samle ind til sig selv - men derimod til dem, der har mindre end én selv!

Dette sker med et brag af et børnearrangement fyldt med underholdning og musik, hvor alle entreindtægter går ubeskåret til de syriske flygtningebørn via Red Barnets indsatser i nærområderne.

Børn betaler 100 kr. i entré, og hjælper hermed direkte til, at et barn i en flygtningelejr kan få et varmt tæppe, et par vinterstøvler eller lidt legesager, der kan gøre vinteren en smule lettere at komme igennem.

Det er gratis at tage sine forældre med til arrangementet, som er for børn i alle aldre - så længe de bare er store nok til at gå selv. For hvis du kan gå, kan du også danse, og det bliver svært at stå stille!

Under eventet vil der være salg af kage, kaffe, pandekager, sodavand mm, hvor en del af overskuddet ligeledes går til det gode formål. Mød gerne op udklædt, eller få en ansigtsmaling på stedet - og vær med til at holde Halloween med en ekstra god smag i munden!

Gruppen bag initiativet er sammensat af folk på tværs af Københavns kultur- og erhvervsliv, som alle har til fælles at være følelsesmæssigt berørt af den aktuelle flygtningesituation: "Vi er gået sammen i kølvandet på de sidste måneders tiltagende flygtningekrise, da vi ikke længere vil sidde på vores hænder.

Millioner er fordrevet fra deres hjem, herimellem et stort antal børn, og da vinteren står for døren, er det kritisk, at der bliver handlet nu og her. Via frivillige og ulønnede indsatser, gavmilde produktsponsorater fra det lokale erhvervsliv, et engageret venue og en række seje artister, der har stillet sig gratis til rådighed for den gode sag, er det på kort tid lykkedes at stable et velgørenhedsarrangement på benene.

Vi er meget glade over den store opbakning, vi kan mærke hos de involverede, og håber på, at denne opbakning også vil vise sig på dagen, så vi kan få indsamlet så meget som muligt til nogle af de børn, der er ramt af krisen i Syrien.


Dato
Lørdag 31. oktober kl. 13-16

Pris
Børn betaler 100 kr, som går ubeskåret til Red Barnet, mens der er gratis entre for voksne ledsaget af børn.
(Billetgebyr 10 kr. pr. billet)

For mere information om eventet, kontakt Rita Christina Biza på ritabluebiza@gmail.com

Sted
CPH Volume
Enghavevej 82, København SV