DKK 230,00 Ekskl. kortgebyr

Hammershøi på 90 minutter

23.11.2015 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 230,00 Ekskl. kortgebyr

Bente Scavenius & Peter Kær - nu er der mulighed for at opleve de to folde Hammershøi ud på 90 minutter.

Det blev noget af et tilløbsstykke, da mag. art. Bente Scavenius og cand. mag. Peter Kær sidste vinter inviterede Politikens læsere på en tour de force gennem kunsthistorien på 90 minutter.

Vilhelm Hammershøi er Danmarks bedst internationalt kendte kunstner og 2016 er hundredåret for Hammershøis død.

Bente Scavenius og Peter Kær tager forskud på jubilæumsåret og tilbyder en gennemgang af Hammershøis tilgang til kunsten og hans motivvalg. Det tomme rum, det rygvendte menneske, portrætterne, naturen og arkitekturen er det, vi kender Hammershøi for.

Scavenius og Kær har hver især udvalgt en række værker og sammen diskuterer de kunstnerens betydning, motiver og metode.

Bente Scavenius er kunsthistoriker, foredragsholder og har et omfattende forfatterskab bag sig. Bente er kendt af de fleste som den altvidende holdkaptajn i DRs Kunstquiz.

Peter Kær er kendt tv-vært fra programmer som 'Hvem vil være Millionær?' og 'Danmarksindsamlingen'. Peter er foredragsholder og cand. mag i Kunsthistorie og Kulturformidling.

Sammen er Scavenius & Kær tv-aktuelle i oktober måned på DRK. Der er tale om en road-movie i fire afsnit, hvor de to kører landet rundt i en gammel Volvo 210 og kigger på kunst og kunstneriske inspirationskilder. Den kan du se her.

STED
Politikens Hus, Pressen
Vester Voldgade 33, København V

DATO
Mandag 2. november kl. 19.30
Mandag 23. november kl. 19.30

PRIS
Pluspris 145 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnent 220 kr. + 10 kr. i gebyr

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort