DKK 240,00 Ekskl. kortgebyr

På sporet af det etiske menneske

05.11.2015 kl. 19:30 Salen, Politikens Hus, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 240,00 Ekskl. kortgebyr

Hvordan løser vi de udfordringer, vi er i, uden at tabe vores medmenneskelighed?

I en tid med store udfordringer tilbyder foredragsholder Sebastian Nybo med dette foredrag en hårdt tiltrængt vitaminindsprøjtning. Det er sandt, at vi - som art - står overfor en lang række problematiske udfordringer - lige fra klimaforandringer over social urolighed til krig - helt aktuelt med en af vor tids mest alvorlige humanitære kriser til følge og tusindvis af mennesker drevet på flugt. Men hvad gør vi ved det?

Med afsæt i bogen 'På sporet af det etiske menneske' tager Sebastian Nybo os med tilbage til menneskets oprindelse og giver en expressguidet tur igennem den evolutionære historie - med særligt fokus på de intelligenser, som er forudsætning for, at vi som race har opnået succes. Vi er en meget handlekraftig art og det er både vores styrke og vores skyggeside. 83% af jorden bærer direkte præg af menneskelig aktivitet - 100 % af indirekte. Det er faktisk ganske fascinerende, hvor meget vi mennesker har kunnet nå at forbruge, udrydde og forurene inden for de sidste fem generationer.
For første gang i historien kender vi de fem parametre, der leder en civilisation til undergang - og vi fortsætter med at gøre dem alle fem. Vi har simpelthen fået skabt en brændende platform under os selv, og det skorter ikke på katastrofe-symptomer. Ifølge Sebastian Nybo er årsagen fraværet af etisk omtanke. Når indianerne skulle træffe en beslutning, så tænkte de syv generationer frem, for at sikre sig, at de ikke gjorde noget, der kun var godt på kort sigt. I østen - hvor man tror på reinkarnation - ved man, at man skal komme igen, og så giver det jo ingen mening at være kortsigtet.
I vesten har vi haft tendens til at arbejde med kortsigtede profitstrategier. Og selvom om det har medført en markant forbedring i levestandarden, så har det også haft sin pris; den ubalance vi oplever nu, er den regning, der skal betales for vores tankeløshed.

Sebastian Nybo har indsamlet en lang række interessante og tankevækkende eksempler på vores landevindinger - og vores dumheder. Han har brugt tre dage sammen med en af vor tids bedste repræsentanter for medmenneskelighed, ikke-vold og etisk bæredygtighed, nemlig Hans Hellighed Dalai Lama. Sammen har de undersøgt de etiske dilemmaer, vi i dag befinder os i - og heldigvis også fundet en række praktiske råd til, hvad den enkelte kan gøre i sin egen dagligdag.

I oplægget kommer Sebastian Nybo ind på følgende centrale elementer:
 - Expressguidet tur igennem vores evolutionære historie
 - De fem parametre der leder en civilisation til undergang - og hvad vi skal gøre i stedet
 - En profil af det etiske menneske - det begynder med dig
 - Menneskets uanede ressourcer - vi er først lige begyndt

Dato
Torsdag 5. november kl. 19.30

Pris
Pluspris 130 kr. + 10 kr. i gebyr

Pris ikke-abonnenter 230 kr. + 10 kr. i gebyr