DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

Putins Rusland mellem politik og litteratur

08.10.2015 kl. 16:30 Salen, Politikens Hus, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

2015 er udråbt til Litteraturens år i Rusland og skønlitteraturen i alle afskygninger lever i bedste velgående. Men har den nogen indflydelse overhovedet?

Efter grund til en vis optimisme i foråret ser Ruslands økonomiske og politiske nedtur nu ud til at blive længere og mere pinefuld end tidligere antaget, og det skyldes langt fra kun vestlige sanktioner og energiprisernes fald. Tidligere så Kina ud til at have ubegrænset behov for russisk gas, men nu oplever Kina den laveste vækst i over 30 år og eventyret er blegnet eller forbi for Rusland på det kinesiske marked. Krigen i Ukraine trækker ud og Vladimir Putins popularitet daler, om end fra et endnu højt stade. Rusland må vælge, hvilket land det vil være: Et åbent og transparent samfund, eller et imperialistisk land, der ofrer borgernes blod og velstand for 'den russiske verden' og genrejsning af supermagtsstatus. Putin spiller højt spil både indadtil i Rusland og udadtil i Ruslands nabolag.
I Putins politiske strategi indgår en ideologisk fundering, som langtfra er ny. Den griber tilbage til de slavofile traditioner fra 1840'erne, der krævede Ruslands udvikling ført tilbage til rent nationale baner, bort fra vesterlandsk indflydelse.

2015 er blevet udråbt til 'Litteraturens år' i Rusland, og Putin-styret gør sit bedste for at fremlokke nye værker med opbyggelige, nationalistiske og kristne budskaber. Men forfatterne bider ikke på krogen. De fastholder deres individuelle projekter, som spænder lige fra kulsort realisme til legesyg fantasy. Foruden kulørt eskapisme ad libitum. Skønlitteraturen lever, men har den nogen indflydelse overhovedet?

Georg Brandes Selskabet har inviteret Vibeke Sperling og Mette Dalsgaard til at debattere emnet. Ordstyrer: Peter Madsen, professor emeritus


Vibeke Sperling, f. 1945. Tidl. Østeuropamedarbejder ved Politiken og før det udlandsredaktør samme sted. Nu skribent for Information, hvor hun tidligere har været sovjet- og østeuropamedarbejder og chefredaktør. Seneste bogudgivelse: Russernes drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse - og Vestens misforståelser (2015 Gyldendal).

Mette Dalsgaard f. 1948. Cand. mag. og Ph.d. i russisk litteratur. Underviser, foredragsholder, boganmelder mm. Forfatter af en russisk litteraturhistorie 1890-1985 i tre bind, hædret med Georg Brandes prisen i 2007. Gendigtninger af russisk poesi fra det 20. århundrede, hædret med Det danske Akademis oversætterpris i 2008.

Dato
Torsdag 8. oktober kl. 16.30

Pris
Pluspris 75 kr. + 10 kr. i gebyr

Pris ikke-abonnenter 150 kr. + 10 kr. i gebyr


OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.