DKK 210,00 Ekskl. kortgebyr

Sidste fortællinger - Karen Lise Mynster læser Blixen

03.11.2015 kl. 15:00 Karen Blixen Museet, Rungsted Kyst
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 210,00 Ekskl. kortgebyr

Skuespiller Karen-Lise Mynster læser op fra Sidste fortællinger (1957). Karen-Lise Mynster har haft Blixen tæt inde på livet, da hun trådte i karakter som fortælleren i den Reumert nominerede forestilling "Om Baronessen."

"Karen-Lise Mynster sænker tonelejet og tempoet og giver karakteren et liv indefra, så hun bliver Blixen lyslevende - en storyteller med trolddom på læben," skrev en anmelder blandt andet.
Den krævende rolle som Blixen, brutalt vittig og alligevel smerteligt ramt af sine følelser for den unge poet Thorkild Bjørnvig (spillet af Pilou Asbæk), indbragte Karen-Lise Mynster Rungstedlund-prisen i 2013.

I museets særudstilling "Blixen på Scenen" med Blixens originale kjoler, er kostumer fra "Om Baronessen" udstillet sammen med fotos fra forestillingen. I forbindelse med SIDSTE FORTÆLLINGER holder museet åbent fra kl. 14, så gæster har mulighed for at besøge udstillingen før oplæsningen.

Kærlighedens vildveje
"Om Baronessen" portrætterede Blixens pagt med digteren Thorkild Bjørnvig, hvor den ældre forfatter møder den unge lærling. Forholdet er dramatisk og kærligheden følges af jalousi, belæringer og opbrud. Kærligheden er for Blixen en kraft, som aldrig snor sig fri af mørket.
"En mands kærlighed til en kvinde [overlever] sjældent længe besiddelsen." En herregårdshistorie, Sidste fortællinger (1957).
Sidste fortællinger udkommer i november 1957 i Danmark, USA, England og Sverige. Den bliver ikke, som titlen antyder, Karen Blixens sidste, men næstsidste samling. Fortællingerne følger kærlighedens veje og vildveje.
Blixen udfolder kunstneren og kunstens væsen i religiøse og filosofiske livstydninger. Sidst i sit forfatterskab indfanger Blixen atter det flertydige - den uigennemsigtige og uforudsigelige tilværelse, som alligevel rummer megen visdom.

Karen-Lise Mynster har modtaget flere priser, senest en Reumert i 2015 for årets kvindelige hovedrolle.

Dato
Tirsdag 3. november kl. 15

Pris
Pluspris 125 kr. + 10 kr. i gebyr
Alm. pris 200 kr. + 10 kr. i gebyr