DKK 210,00 Ekskl. kortgebyr

Forfængelighed og humor - Karen Blixens storyteller-maske

28.10.2015 kl. 17:00 Karen Blixen Museet, Rungsted Kyst
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 210,00 Ekskl. kortgebyr

I forbindelse med Karen Blixen Museets særudstilling ’Blixen på Scenen’ ser Ivan Z. Sørensen nærmere på forfatterindens storyteller-maske.

"De utallige dybe Rynker i mørke, tandløse Fjæs trak sig sammen og skruede Trækkene op i en barok, henrykt straalende Maske, - og var da ikke længere gamle Ar fra Livets Kamp, men fine, klare Spor af forgangne Tiders Smil og forgangne Tiders Skoggerlatter." (Skygger paa Græsset, 1960)

I forbindelse med Karen Blixen Museets særudstilling 'Blixen på Scenen' ser Ivan Z. Sørensen nærmere på forfatterindens storyteller-maske.

I Museets udstillingspræsentation af museumsdirektør Catherine Lefebvre hedder det bl.a.: 'I Blixens univers skjuler masken ikke nødvendigvis vores sande identitet, snarere gør den os klogere på personen bag masken. Blixens garderobe er et klart udtryk for en sikker stilsans og en kærkommen maske, der kan illustrere præcist dét, Blixen ønsker.'

Nemlig! Men hvad nu hvis masken misforstås eller overfortolkes? Hvad nu hvis andre læser noget andet eller noget mere i masken, end det man selv havde tænkt sig? Eller måske netop rammer plet i deres tolkning, på en måde man ikke selv havde set?

Det er det, den berømte amerikanske modefotograf Richard Avedon gør, da han fotograferer Karen Blixen i 1958. Hun blev chokeret, da hun så sig selv - sådan som Avedon så hende: i rollen som den storyteller, hun ellers yndede at fremstå som. Hun blev grueligt ramt på sin forfængelighed, følte hun blev holdt for nar.

Men denne ydmygelse - såvel som de mange andre fortrædeligheder i livet - magtede hun at bære. Både i kraft af sin humoristske livsanskuelse og ud fra princippet: 'Alle ulykker er til at bære, hvis man kun kan få dem ind i en 'Historie' eller gøre en 'Historie' af dem …' (Karen Blixens interview med sig selv ved Bent Mohn).

Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt læste denne bemærkning i et amerikansk magasin i 1957, og den blev central i hendes tanker om, hvordan fortælling som sådan kan skabe mening i livet i den moderne verden - der kan forekomme ganske kaotisk og uoverskuelig.

Ved dette arrangement viser Ivan Z. Sørensen, hvordan Arendt igen og igen bruger Blixens fortællinger i sin politiske tænkning i det hele taget - såvel som i udformningen af hendes begreb om 'poetisk' eller 'udvidet tænkning'. (Hannah Arendt: Between Past and Future, 1961).

Ivan Z. Sørensen er lektor, forfatter og foredragsholder. Har skrevet flere bøger om Karen Blixen og skriver lige nu på en bog om Karen Blixens humor.

Dato
Onsdag 28. oktober kl. 17

Pris
Pluspris 125 kr. + 10 kr. i gebyr
Alm. pris 200 kr. + 10 kr. i gebyr