DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

Københavns Bachkor synger Fauré, Britten og Mozart

22.11.2015 kl. 15:00 Vor Frelser Kirke, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

Gabriel Fauré ville enkelthed og skønhed, og det finder vi frem for alt i hans Requiem. Som helhed adskiller værket sig fra andre requier ved at være meget lys og trøstende i opbygning og tonesprog.

Hvor Mozart og Verdi i deres requiem beskriver dommedagsrædsler med stor dramatisk kraft, lægger Fauré vægt på frelsen, på livet efter døden, og er dermed et værk fuldt af fortrøstning og skønhed. Godt i tråd med denne stemning ligger Brittens Cantata Misericordium, De barmhjertiges kantate, som hylder håbet om en verden, hvor de barmhjertige bliver flere.

Gabriel Fauré, Messe de Requiem, op. 48 - om værket
Faurés Requiem er komponeret i 1887-88 under indtryk af forældrenes død og består af syv satser, og er gennemgående præget af lys, håb og trøst. Det voldsomme Dies Irae-afsnit er næsten forsvundet, tilbage er kun det idylliske Pie Jesu, sunget af en lys sopranstemme. Værket slutter med satsen In Paradisum, der 'lover', at englene ledsager os til Paradiset og tager imod os med englekoret. Johannes Møllehave har engang sagt, at når vi dør, så falder vi levende hen. Det er lige præcis det, Faurés Requiem udtrykker, især i denne syvende og sidste sats: Nok er døden trist, men vi behøver ikke være bange.

Benjamin Britten, Cantata Misericordium, opus 69 - om værket
De barmhjertiges kantate er et bestillingsværk til Røde Kors' hundrede års jubilæum og blev opført første gang i Genève 1. september 1963. Teksten, som er en dramatisering af lignelsen om den barmhjertige samaritan, er skrevet af den engelske digter Patrick Wilkinson, overraskende nok ikke på engelsk, men på latin! Et sprog, som med sin ophøjethed og med sin historiske betydning var den bedste til at markere den dybe lighed mellem mennesker. Musikken henter inspiration fra det græske drama, og alle medvirkende solister og grupper har således deres bestemte roller. Værkets moral bliver præsenteret i introduktionen, hvor en romer og en jøde diskuterer næstekærligheden, og ved slutningens opfordring: Gå og gør ligeledes!

Britten lagde sidste hånd på Cantata misericordium kun 9 måneder efter premieren på hans War Requiem. I mange henseender er der en sammenhæng mellem de to værker. Mens requiet gentagende konfronterer os med den globale krigs brutale umenneskelighed, både på det personlige og det universelle plan, fokuserer kantaten udelukkende på ét spørgsmål: Hvem er min næste? Kantaten viderefører War Requiems filosofiske og eksistentielle overvejelser med sin pragmatisme: Læg mærke til, hvem der er din næste, hjælp med at overvinde krigens brutalitet med kærlighed! Dermed hylder Cantata misericordium håbet om en verden, hvor barmhjertige bliver flere.

Dato
Lørdag 21. november kl. 16
Holmens Kirke
Holmens Kanal 21, 1060 København K

Søndag 22. november kl. 15
Vor Frelser Kirke
Sankt Annæ Gade 29, 1416 København

Priser
Pluspris 120 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnenter 150 kr. + gebyr 10 kr.