DKK 145,00 Ekskl. kortgebyr

Illusioner

18.09.2015 kl. 20:00 Husets Teater, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 145,00 Ekskl. kortgebyr

Kan man leve et helt liv uden at lyve? Kan ægte kærlighed kun være gensidig? Og findes kærligheden overhovedet, eller er den en illusion?

En komedie om kærlighed og løgne.

Teaterchefer Mads Wille og Simon K. Boberg åbner deres sidste sæson som kunstnerisk ledelse af Husets Teater med at præsentere publikum for en ny satsning på det  allerbedste indenfor ny europæisk dramatik. Det sker med danmarkspremieren på ILLUSIONER, som er skrevet i 2011 af en af Ruslands mest toneangivende, yngre dramatikere,  Ivan Vyrypaev.

To ægtepar har levet et helt liv som bedste venner på kryds og tværs, men lige før døden opdager de, at intet har været, som nogen af dem troede. De gamle menneskers historie fortælles af fire unge, der giver hver deres bud på historien og hele tiden retter på hinanden, så historien farer hid og did, og sporene krydser hinanden.

Har de to ægtepar i virkeligheden levet på en løgn … eller er det de unge mennesker, der digter frit uden hensyn til figurerne i deres historie? ILLUSIONER er moderne russisk dramatik, men både humor, bid og budskab.

Medvirkende: Marie Bach Hansen, Stina Mølgaard, Jon Lange og Morten Brovn
Tekst: Ivan Vyrypaev Iscenesættelse: Simon K. Boberg Scenografi: Edward Lloyd Pierce.

TID
Fredag 18. september kl. 20

STED
Husets Teater
Halmtorvet 9, København V

PRIS
Pluspris 95 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnent 135 kr. + 10 kr. i gebyr

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort