DKK 260,00 Ekskl. kortgebyr

Jødisk Nytårskoncert 2015

12.10.2015 kl. 19:30 Københavns Synagoge, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 260,00 Ekskl. kortgebyr

Traditionen tro er det muligt at komme med til den festlige og stemningsfulde jødiske nytårskoncert i Københavns Synagoge, i år med Shai Tsabari & The Middle-East Groove All-Starr.

Vi skal opleve Shai Tsabari & The Middle-East Groove All-Starr. Tsabari, som har ry for at tryllebinde sit publikum, hvor end han optræder, er med sin særprægede stemme en ny funklende stjerne på verdensmusikscenen, og Jewish Culture in Copenhagen er selvsagt begejstrede over at kunne introducere ham for det danske publikum. Bandet trækker på 80'ernes israelske mizrahi-musik, som er nordafrikanske, yemenitiske og irakiske toner godt blandet med vestlig musik, først og fremmest psykedelisk rock fra USA og England - tilsat en god portion moderne elektroniske grooves og klezmertoner!

Den karismatiske forsanger Shai Tsabari blev født i Jaffa og voksede op i en yemenitisk familie. Fra sin far, som er forsanger i synagogen, dvs. kantor, lærte han hemmelighederne bag den yemenitiske religiøse sang. Fra sin bedstemor lærte han at synge yemenitiske folkesange og at akkompagnere sig selv på tromme. Han studerede jazz, gospel og blues i Israel og tog så ellers på musikalsk dannelsesrejse og blev inspireret af indiske, egyptiske og israelske mestre. På sin musikalske opdagelsesrejse har han udviklet sin helt egen originale stil, hvor han kombinerer sine bevægende soloindslag med en enestående energi, som helt uundgåeligt smitter af på publikum.

Repertoiret er en kombination af Shai Tsabaris originale musik (også i samarbejde med bandmedlem Assaf Talmudi), gamle folkesange fra Mellemøsten og Østeuropa og populære mellemøstlige popsange. Shai Tsabari har udgivet et anmelderrost debutalbum, Shaharit (hebraisk for morgenbøn).

Foruden Shai Tsabari selv består bandet af nogle af Israels dygtigste musikere, som også medvirker i andre musikalske sammenhænge. Nogle af dem har vi allerede hilst på tidligere i København, fx ved Jewish Culture in Copenhagens Nytårskoncert i 2011 med klezmer-punk bandet Oy Division. Det gælder Assaf Talmudi, komponist og meget efterspurgt musikproducer, som spiller keyboards og Eyal Talmudi på saxofon og klarinet. Sidstnævnte spiller også i Balkan Beat Box. Itamar Ziegler, her på bas og elektrisk guitar, er også medlem i Balkan Beat Box, skriver film- og teatermusik og udgiver romantiske soloalbums. Gershon Waiserfirer på elektrisk oud, mandolin og trombone er en af de mest populære musikere i Israel, han skriver også musik til teaterforestillinger og optræder også selv i dem, ud over at også at være med i det velrenommerede band Yemen Blues. Nir Manzur på slagtøj spiller også i flere poporkestre. Adir Dadia sørger for lydeffekter.

Der er kort sagt lagt op til en medrivende musikoplevelse, hvor gamle toner bliver genfødt i en ny form under en energibombe af en forestilling, som nok skal få taget til at løfte sig på Københavns synagoge.

DATO
Mandag 12. oktober kl. 19.30

STED
Københavns Synagoge
Krystalgade 12, København K

PRIS
Pluspris 200 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnent 250 kr. + gebyr 10kr.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort


OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.