DKK 305,00 Ekskl. kortgebyr

Jonatan Spangs Danmark - Forpremiere

16.09.2015 kl. 20:00 Bremen Teater, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 305,00 Ekskl. kortgebyr

Efter en stribe populære og dybt personlige comedyshows kravler Jonatan Spang op fra sin egen navle, og retter han i stedet blikket mod det, vi alle har til fælles: Samfundet og dets krinkelkroge.

Selvangivelsen … Borgerservice … Ytringsfriheden … Offentlig transport … Dyrepoliti. Emnerne i Jonatan Spangs kommende show er nærmest demonstrativt usexede. Og det er præcis pointen med 'Jonatan Spangs Danmark'. Den danske komiker har nemlig udfordret sig selv ved at konfrontere de mest indgroede sandheder, ritualer og automatmeninger.

"Ideen er at behandle nogle af de emner, som betyder meget for os, men som gør os helt trætte, så snart vi begynder at tale om dem. Hvis jeg bruger alt det, jeg har lært som komiker og trækker det mest absurde frem kan det så gøres sjovt at tale om samfund? Det var min tanke," siger Jonatan Spang og fortsætter:

"Der er noget sjovt i vores enorme forelskelse i vores samfund. Selv om vi brokker os, siger de fleste danskere uden at blinke, at vi har verdens bedste samfund. Vi synes, det er skørt, når amerikanere, siger, at USA er guds land, men i virkeligheden synes vi, at den titel bør tilhøre Danmark."

En del af inspirationen er kommet fra en lang udenlandsrejse, hvor han både nåede at fare vild i en panamansk jungle og indse, hvordan hans eget verdensbillede var præget af et liv i Danmark. Hjemme igen konkretiserede han idéerne ved at skrive og researche.

"Jeg har talt med en del mennesker. En krigskorrespondent, en tidligere ansat i et ministerium, andre samfundssatirikere.  Købt dem kaffe og fået nogle helt nøgterne svar. For lige at tjekke pointerne af på nogle rigtige voksne," siger Jonatan Spang.

Showet rummer desuden en videreudvikling af hans grænsesøgende optræden ved Dronning Margrethes 75-års fødselsdag. 'Jonatan Spangs Danmark' har premiere 17. september på Bremen, og fra begyndelsen af oktober drager Jonatan Spang ud på en omfattende turne til foreløbig 23 forskellige danske byer. Showet følger op på de succesfulde turnéer 'Damer' (2005), 'Familie' (2008) og 'Bryllup' (2013). Sidstnævnte solgte 39.200 billetter og udkom siden som dvd i et oplag på én million eksemplarer - det største danske dvd-oplag nogensinde.

Dato, forpremiere
Tirsdag 15. september kl. 20
Onsdag 16. september kl. 20

Priser
Pluspris 150 kr. + gebyr 10 kr.

Pris ikke-abonnenter 295 kr. + gebyr 10 kr.