DKK 335,00 Ekskl. kortgebyr

Lyt til kroppen

03.10.2015 kl. 12:30 Gotvedskolen, Frederiksberg C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 335,00 Ekskl. kortgebyr

Med denne introduktion til dans og bevægelse med fokus på bevægeglæde og nærvær får du en anderledes kropslig oplevelse, der efterlader kroppen fuld af energi.

Lær at lytte til din krop og bliv boostet med energi.

Gotvedgymnastikken kan beskrives som organiske bevægelser, der tager udgangspunkt i vores anatomi og medfødte bevægelsesmønster, og indholdet i dette kursus vil være organiske bevægelser, improvisation og dans. I vores daglige liv og over tid indlærer vi nemlig mange vaner, og vores bevægelsesmønster er en uadskillelig del af vores personlighed. Dansen er en kultivering af kroppens sprog, der kan udvikle vores kropslige bevidsthed og styrke vores tilstedeværelse i nuet, og når vi improviserer bevægelser, kan vi opleve os selv på en ny og berigende måde. Og det er dét, du kan opleve, når Gotved-bevægelserne sættes i kombination med Ny Dans.

Her arbejdes på at skabe en fysisk tilstedeværelse og sanselighed i kroppen, så der er energi, rytme og flow i bevægelserne. Der veksles mellem flydende bevægelser og opmærksomhed på kontrasten til fornemmelsen af stabilitet i kroppen. Fokus vil være på at mærke skelettet og på kroppens relation til gulvet. Bevægelse og flow igennem skelettet gør, at vi kan bevæge os med følelse af lethed og opnå nydelse og selvforglemmelse igennem bevægelsen.

Kurset er for alle med lyst til dans og bevægelse.
Mød op og hav tøj på, du kan bevæge dig i. Tag en drikkedunk og et håndklæde med.

Undervisningen foregår i den smukke sal på Gotvedskolen. Varighed: 1,5 time.

Undervisere er Lotte Marie Jensen, Bevægelsespædagog fra Gotvedskolen, sygeplejerske samt master i Idræt og Velfærd fra Københavns Universitet og Anne Kristine van der Zaag, danser og koreograf fra School for new dance Development, Amsterdam, sygeplejerske og master i Idræt, Københavns universitet.

STED
Gotvedskolen
Vodroffsvej 51, Frederiksberg C

DATO
Lørdag 3. oktober kl. 12.30
Lørdag 3. oktober kl. 14.30

PRIS pr. gang
Pluspris 250 kr. + gebyr 10 kr. 
Pris ikke-abonnent 325 kr. gebyr + 10 kr. 

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort