DKK 710,00 Ekskl. kortgebyr

Politikens Vinskole - Forstå dine bobler

18.11.2015 kl. 19:30 Wulff & Vin, Frederiksberg C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 710,00 Ekskl. kortgebyr

AFLYST!

På kurset "Forstå dine bobler" ser vi nærmere på de mest brugte historiske druesorter inden for mousserende vine lavet på den traditionelle metode, nemlig Chardonnay, Pinot Noir, Pinot Meunier, Pinot Blanc, Macabeo, Xarel-Lo og Parellada.

Morten Wulff, fra Wulff & Vin, guider deltagerne gennem det godt 3,5 time lange kursus, der starter med et glas vin efterfulgt af en teoretisk gennemgang på ca. 30 minutter.

Herefter vil resten af aftenen være dedikeret til vinsmagning. Vi skal naturligvis tage et nærmere kig på den højtbesungne Champagne og høre om, hvordan den franske femme fatal er kommet til verden.

Kurset vil også løfte sløret for, hvorfor - med Morten Wullfs ord - "hun er så forførende og sammenligne hende med hendes kusiner fra resten af Frankrig og ikke mindst den varmblodede frøken Cava fra Spanien".

At champagne er forførende, viser en lang række citater f.eks. følgende fra Lilly Bollinger, der har lagt navn til den champagne som Agent 007 har gjort berømt.
"Jeg drikker champagne, når jeg er lykkelig. Jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene, men også når jeg er sammen med andre. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er til. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig".

Netop fordi champagne er så højt besunget og koster en del, bliver mange småskuffede, når de står med et glas af de magiske dråber og tænker, hvornår mon magien indtræffer? Hvornår mon "jeg drikker stjerner", som en anden af drikkens store personligheder, munken Dom Pérignon, udtrykte det.

Sandheden er, at en flaske champagne er ligesom en femme fatal. Hun er ikke som andre fine damer og skal forstås og beundres. Hvis man vil kende hende rigtigt, skal man  være bekendt med den kunstform, hun opfører i glasset.

Mest kendte distrikter
Frankrig: Champagne, Bourgogne, Alsace, Loire, Limoux
Spanien: Peñedes
Italien: Franciacorta
Australien: Tasmanien
USA: Carneros, Napa Valley, Washington State

STED
Wulff & Vin
Frederiksberg Allé 25, Frederiksberg C

DATO
Onsdag 18. november 2015 kl. 19.30
Underviser: Morten Wulff

PRIS
Pluspris 495 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnent 700 kr. + gebyr 10 kr.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort


OBS: For at få Plusrabat skal du logge ind i øverste højre hjørne af denne side. Du logger ind med dit Medielogin. Problemer? Kontakt vores kundecenter.