DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

Luisi, Paganini & Brahms

31.03.2016 kl. 19:30 DR Koncerthuset, Koncertsalen, København S
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

Kom til koncerter i DR's Koncerthus til Pluspris. Politiken Plus tilbyder nu 20% rabat på billetter til udvalgte koncerter i DR's Koncerthus. Vær opmærksom på at der er et begrænset antal billetter.

Hvert andet år mødes de bedste unge virtuoser til en Paganini-konkurrence i Italien, og den seneste vinder kan man møde ved denne koncert.

Hvor DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent Fabio Luisi også præsenterer Brahms' første - og største - symfoni.

Fabio Luisi, den kommende chefdirigent for DR SymfoniOrkestret, har den romantiske musik fra 1800-tallet som sit yndlingsrepertoire. Den store musik, hvor et orkester kan folde sig ud i alle dimensioner og vise de uendelige musikalske muligheder.

Den slags kan vi se frem til, når Fabio Luisi i 2017 tiltræder chefdirigentposten. Indtil da har han lovet at komme til Danmark og arbejde med sit kommende orkester så tit hans proppede kalender gør det muligt. Ved denne koncert kan man høre ham i Brahms' store Symfoni nr. 1 og i virtuos musik af Paganini.

Brahms' fire symfonier er så klassisk, som det kan blive. Fabio Luisi har arbejdet meget med symfonierne i Tyskland, og han kommer med sin ekspertise for at vise os sit bud på styrken og nuancerne i Brahms' musik. Symfoni nr. 1 er den mest stormfulde af symfonierne. Den går gennem drama og konflikter, inden den i finalen opnår en harmonisk ro.

Solisten denne aften kan vi endnu ikke annoncere - for det er nemlig vinderen af årets Paganini konkurrence i Italien, og hvem det bliver, kan man ikke gætte på forhånd! Konkurrencen er en dyst for virtuoser, der konkurrerer om at spille Paganinis vildt krævende violinmusik bedst. Paganini levede i begyndelsen af 1800-tallet og satte helt nye grænser for hvad en violin kan. Det rygtedes, at han havde indgået en pagt med djævlen for at nå så højt! Hvem man end kårer som Paganinis arvtager ved konkurrencen i Italien, bliver det en virtuos af første rang.

Dirigent: Fabio Luisi
Solist: Vinder af Paganinikonkurrencen 2015
DR SymfoniOrkestret
Paganini: Violinkoncert
Brahms: Symfoni nr. 1

DATO
Torsdag 31. marts 2016 kl. 19.30
(Mød musikken en time før kl. 18.30)

OBS. TV-optagelse!

E-BILLETTER
PLUSPRIS 184 kr. + gebyr 10 kr.
PRIS ikke-abonnent 250 kr. inkl. gebyr.

STED
Koncerthuset, Koncertsalen
Ørestads Boulevard 13, København S.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.