DKK 300,00 Ekskl. kortgebyr

Symfonisk Jul II

28.11.2015 kl. 15:00 DR Koncerthuset, Koncertsalen, København S
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 300,00 Ekskl. kortgebyr

Kom til koncerter i DR's Koncerthus til Pluspris. Politiken Plus tilbyder nu 20% rabat på billetter til udvalgte koncerter i DR's Koncerthus. Vær opmærksom på at der er et begrænset antal billetter.

Tag de store børn med til DR SymfoniOrkestrets Julekoncert lørdag 28. november og oplev prægtige orkesterværker.

Kortere uddrag fra flere af Prokofjevs kendte balletter, Tjajkovskijs vidunderlige Rokoko-variationer for cello og orkester og uddrag af hans ballet-klassiker Nøddeknækkeren.

Historierne om Løjtnant Kijé, Askepot og Romeo & Julie er alle tre sat i musik af Sergej Prokofjev - og HVILKEN musik! Som indledning på lørdagens Symfoniske Julekoncert kan du opleve DR SymfoniOrkestret spille kortere uddrag fra alle tre værker.

DR SymfoniOrkestret består af fremragende musikere, og af og til træder de frem solo, så man virkelig kan høre, hvor dygtige de hver især er. Ved denne julekoncert er det solocellist Henrik Dam Thomsen, som er solist i Tjajkovskijs pragtfulde Rokoko-variationer. Det er en slags cellokoncert, skrevet over et tema i Mozart-stil. Musikken udvikler sig virtuost og humoristisk gennem syv variationer og er noget af det mest charmerende musik, Tjajkovskij skrev.

Efter pausen venter uddrag fra Tjajkovskijs evergreen Nøddeknækkeren - et musikalsk eventyr, der foregår julenat. Hjemme hos den lille pige Clara bliver alle julegaverne og godterne levende, og det udvikler sig til et drama med nøddeknækkersoldaten og den uhyggelige musekonge som hovedpersoner. Heldigvis ender det godt, når Clara kommer til Bolsjefeens land, hvor marcipanfigurerne og den varme chokolade holder stor fest.

Dirigent: Pavel Baleff
Solist: Henrik Dam Thomsen, cello
DR SymfoniOrkestret
Prokofjev: Kortere uddrag af bl.a. Askepot og Romeo & Julie
Tjajkovskij: Rokokovariationer
Tjajkovskij: Nøddeknækkeren

DATO
Lørdag 28. november 2015 kl. 15
(Mød musikken en time før kl. 14)

D-BILLETTER
PLUSPRIS 224 kr. + gebyr 10 kr.
PRIS ikke-abonnent 300 kr. inkl. gebyr.

STED
Koncerthuset, Koncertsalen
Ørestads Boulevard 13, København S.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.