DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

Haydn, Stravinskij & Ravel

19.11.2015 kl. 19:30 DR Koncerthuset, Koncertsalen, København S
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

Kom til koncerter i DR's Koncerthus til Pluspris. Politiken Plus tilbyder nu 20% rabat på billetter til udvalgte koncerter i DR's Koncerthus. Vær opmærksom på at der er et begrænset antal billetter.

En aften med flere klassikere fra 1900-tallet: Ravels populære Bolero, der indledes med den stille trommerytme og slutter med alle instrumenter på kogepunktet.

Stravinskijs farverige Nattergalens Sang er skrevet over H.C. Andersens eventyr.

Efter Ravels forrygende Bolero er det svært at fortsætte med noget som helst anden musik - derfor er Bolero placeret til sidst på aftenens program! Inden da byder programmet på H.C. Andersen-musik af Ravels russiske kollega Stravinskij. Hans orkesterstykke Nattergalens Sang er baseret på eventyret om Nattergalen, som Stravinskij tidligere havde skrevet en hel opera over. Nattergalens Sang er fra 1917 og altså komponeret cirka samtidig med nogle af Stravinskijs mest berømte værker, bl.a. Ildfuglen og Le Sacre du Printemps.

Denne aften er en sjælden mulighed for at opleve det store instrument harpen i centrum. Der er ikke skrevet mange solokoncerter for harpe og symfoniorkester, men denne aften er en af de sjældne muligheder. Solisten er franskmanden Xavier de Maistre.

Programmet indledes med en af Haydns "Pariser-symfonier", skrevet til at blive opført i Paris lige før den franske revolution. Dirigenten er også fra Paris: Alain Altinoglu er 40 år og godt på vej til at blive et af Frankrigs største dirigentnavne. Han har dirigeret en lang række af verdens førende orkestre, og nu besøger han DR SymfoniOrkestret for første gang.

Dirigent: Alain Altinoglu
Solist: Xavier de Maistre, harpe
DR SymfoniOrkestret
Haydn: Symfoni nr. 95
Stravinsky: Le chant du rossignol
Ravel: Bolero

DATO
Torsdag 19. november 2015 kl. 19.30
(Mød musikken en time før kl. 18.30)

D-BILLETTER
PLUSPRIS 184 kr. + gebyr 10 kr.
PRIS ikke-abonnent 250 kr. inkl. gebyr.

STED
Koncerthuset, Koncertsalen
Ørestads Boulevard 13, København S.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.