DKK 300,00 Ekskl. kortgebyr

Brug Kunsten – inspirationsdag på Louisiana

18. september 2015 kl. 9-16.30 Louisiana, Humlebæk
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 300,00 Ekskl. kortgebyr

Yayoi Kusama Ved: Louisiana Learning og Globale Gymnasier

Louisiana Learning har i samarbejde med Globale Gymnasier fornøjelsen af at invitere gymnasielærere og andre kunstinteresserede undervisere til den fjerde inspirationsdag i rækken under overskriften BRUG KUNSTEN.

Denne gang tager vi uendelighedsbrillerne på og retter fokus mod prikkede universer på efterårets store udstilling med japanske YAYOI KUSAMA (17.9.2015-24.1.2016).

Polkaprikkens ukronede dronning, Yayoi Kusama, har siden karrierens start i 1960’erne ubesværet bevæget sig ind og ud af kunst, mode, poesi, musik og politik.

 

Inspirationsdagen stiller skarpt på Yayoi Kusamas arbejde i interdisciplinært felt. Med afsæt i hendes eksperimenterende og performative praksis ser vi nærmere på, hvordan den kan inspirere gymnasieundervisningen på tværs af fag som billedkunst, samfundsfag, dansk, fysik, psykologi mm.

Dagens teoretiske oplæg vil belyse Yayoi Kusamas praksis fra forskellige vinkler: Vi møder en professor og forfatter til flere bøger om kreativitet såvel som en astrofysiker, der forsker i universets mørke stof og kan kaste et andet blik på Kusamas uendelige prikker. Gennem et besøg i Kusama-udstillingen og en kunstnerisk workshop med multitalent og modedesigner, Henrik Vibskov, giver inspirationsdagen mulighed for at hente baggrundsviden og konkrete idéer til øvelser og workshops, der kan bruges i egen undervisning.

Se hele programmet på www.louisiana.dk/learning

DATO
Fredag 18. september kl. 9-16.30

STED
Louisiana, bådhuset
Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk

PRIS
290 kr. + gebyr 10 kr.