DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

Guidet Tur I Randi & Katrines Magiske Verden

30.08.2015 kl. 10:15 Mødested: Forum Station, Frederiksberg C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

ARKEN og KØS inviterer på en sanselig oplevelse i Randi & Katrines eventyrlige verden. Kunstnerduoen har på kort tid opnået stor international succes for deres legende installationer.

På denne tur kan du hoppe på en bus i København og sammen med to kunsteksperter blive guidet rundt i to aktuelle udstillinger, der giver et unikt indblik i kunstnernes magiske univers.
Bussen stopper først på ARKEN, hvor vi ser den anmelderroste totalinstallation Mellem Tårne.

Derefter kører vi til KØS Museum for kunst i det offentlige rum, hvor vi går på opdagelse langs en 2 km kunstrute, der strækker sig fra museet til Køge Havn. Kunstruten er en del af "Randi & Katrine - Follies & faces, der også tæller en omfattende retrospektiv udstilling på museet.
Bliv klogere på kunstnerduoen, når overinspektør på ARKEN, Stine Høholt og kunstformidler Sofie Andreassen fra KØS undervejs fortæller om duoens kunstneriske virke og eksperimenterende tilgang til deres arbejde - både i og uden for kunstinstitutionens vægge.

Dagen slutter med en sandwich og en øl eller sodavand på KØS, hvorefter vi kører tilbage til København. Guide er overinspektør Stine Høholt (Arken) og kunstformidler Sofie Andreassen (KØS). Mødested, start og slut Forum Station, ved indgangen.


Prisen inkluderer guide, oplæg, entré, transport, sandwich og drikkevarer


-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Copenhagen Art Week er en årligt tilbagevendende begivenhed, der samler hele den københavnske kunstscene for at stadfæste København som en metropol for samtidskunst af høj kvalitet. Kunstugen giver publikum et indblik i, hvad der rør sig på scenen lige nu og er samtidig med til at skabe frugtbare samarbejder mellem byens mange dedikerede aktører inden for billedkunsten.
I samarbejde med Copenhagen Art Week tilbyder Politiken Plus i år en række særarrangementer og ture, hvor kunsten både præsenteres af kvalificerede fagfolk og kan opleves fra nye vinkler.


MØDESTED
Forum Station

TID
Søndag 30. august kl. 10.15-14.15

PRIS
Pluspris 145 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnent 175 kr. + 10 kr. i gebyr

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort