DKK 145,00 Ekskl. kortgebyr

I svampenes rige

30.09.2015 kl. 19:00 Geologisk Museum, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 145,00 Ekskl. kortgebyr

Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Kom og hør spændende og inspirerende foredrag med ledende eksperter.

Foredrag med JENS H. PETERSEN mykolog, fotograf, forfatter
FORENINGEN TIL SVAMPEKUNDSKABENS FREMME

For andet år i træk markerer vi efterårets svampesæson med en aften i selskab med mykolog Jens Henrik Petersen, forfatter til adskillige anmelderroste svampebøger og tillige en af verdens ypperligste svampefotografer. Man kan også møde Foreningen til Svampekundskabens Fremme, som specielt til lejligheden udstiller en flot samling svampe.

Jens H. Petersen har en enestående evne til at formidle svampekundskab (mykologi) på en spændende måde. Søren Ryge Petersen skriver i sin anmeldelse af Jens H. Petersens bog "Svamperiget", at den er en "visuel, pædagogisk, suveræn, næsten blæret indførsel" i svampenes univers. Medvirkende til dette er i høj grad Jens H. Petersens fantastiske evner som fotograf. Søren Ryge Petersen fortsætter: "En så uimodståelig, overvældende, unik og pragtfuld bunke fotos af svampe, at selv den mest kræsne må overgive sig." I forbindelse med sin forskning har Jens H. Petersen udviklet en avanceret teknik til at tage ekstreme makrobilleder af svampe, der gør det muligt at dykke ned i deres univers, som det aldrig er set før.

I første halvleg introducerer Jens H. Petersen os for, hvad man i dag ved om svampenes biologi, evolution og "privatliv".  Jens H. Petersen er imidlertid ikke kun fascineret af svampe ud fra en videnskabelig vinkel. Han dyrker også deres æstetik. I anden halvleg skifter han videnskabsmandens briller ud med de kunstneriske og tager os med på en fotografisk rejse ind i svampene såvel som blomsternes skjulte verden af smukke og overraskende former og farve

DATO
Onsdag 30. september kl. 19

STED
GEOLOGISK MUSEUM
Øster Voldgade 5-7
1350 København K

PRIS
Pluspris 110 kr. + 10 kr. i gebyr

Pris ikke-abonnent 135 kr. + 10 kr. i gebyr