DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

BILL FRISELL - GUITAR IN THE SPACE AGE (US)

11.07.2015 kl. 20:00 Kulturhuset Islands Brygge, København S
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

Copenhagen Jazz Festival - Jazz By The Sea Med sit på én gang dybt innovative og traditionsbevidste spil har Bill Frisell skabt sig et navn som en guitarist i absolut særklasse.

Hans spil kan bevæge sig fra det helt sarte og underspillede til avantgardistiske eksperimenter, men altid med en helt egen lyd. Dertil kommer, at han både som fortolker og komponist besidder en slående originalitet.

Bill Frisells musik trækker på både jazz, blues, folk og rock. Gennem en lang række fremragende plader har han bygget et sandt katalog af essentielt amerikanske stemninger op.

I flere år var Frisell husguitarist for det legendariske ECM-label. Siden har han arbejdet sammen med en lang række markante navne. John Zorn, Elvis Costello, David Sylvian, Brian Eno, Joe Lovano og Marianne Faithfull er blot nogle af de kunstnere, der har nydt godt af den alsidige guitarists spil.

I 2005 vandt han en Grammy for bedste jazzalbum med pladen "Unspeakable". "Guitar In the Space Age!" hedder Frisells seneste udgivelse. Et album, der tager et kærligt - men langt fra nostalgisk - favntag med Frisells egne favoritter inden for country, surf, blues og tidlig rock'n'roll med fortolkninger af bl.a. Brian Wilson, Joe Meek, Pete Seeger og Link Wray.

Denne aften vil Bill Frisell, som har efterspurgt at spille på et åbent og feststemt venue, i selskab med sin eminente rytmegruppe bestående af Tony Scherr (b), Greg Leisz (g) og Kenny Wollesen (dr) tage os med på en fascinerende musikalsk rejse, der kommer til at afrunde det internationale program på Jazz by the Sea.

DATO
Lørdag 11. juli kl. 20

STED
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18, København S.

PRIS
Pluspris 200 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnent 250 kr. inkl. gebyr

Tilkøb til billetten
Grillbuffet Pluspris +159 kr.
Grillbuffet pris ikke-abonnent +199 kr.
-
Tapastallerken Pluspris +149 kr.
Tapastallerken pris ikke-abonnent +179 kr.

Bemærk, der er et begrænset antal Plus-billetter!

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort