DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

HAN GØR DET DØDE LEVENDE

10.06.2015 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 160,00 Ekskl. kortgebyr

Eske Willerslev i samtale med Jes Stein Pedersen

Den verdenskendte forsker og professor Eske Willerslev, der gennem dele af sit liv har været drevet af dæmoner og kampen for at vinde, har sammen med videnskabsjournalist og  P1-vært Kristoffer Frøkjær begået bogen ’Eske Willerslev – Han gør det døde levende’.

Det er med udgangspunkt i biografien, der udkom 14. april, at Eske Willerslev denne aften i en samtale med Politikens Jes Stein Pedersen, tager os med omkring nogle af de historier, rejser og opdagelser, der har præget hans liv og retning: Rejsen til barndommens ødegård, hvortil han måtte søge for at genopleve sin fortid; historien om drengen, der vil gøre sin barske far stolt, om teenageren der var småkriminel, men blev Danmarks yngste professor, om altid at gå mod strømmen, om afsavn for at vinde. Og om altid at spise livet i store mundfulde – lige meget hvad det byder på. Og det har ikke været så lidt. For vi står i en videnskabelig brydningstid, og Eske Willerslev søger svar og stiller nye spørgsmål: Ved at stå på skuldrene af fortidens store opdagelser læser han i vores DNA og tegner konturerne af menneskets ukendte fortid.

I sin evige jagt efter levn fra fortidens mennesker og dyr bliver Eske Willerslev blandt andet optaget i en indianerstamme, er ved at dø som pelsjæger i Sibirien, leder efter gener i, hvad der angiveligt er et rumvæsen. Og skaber overskrifter i alverdens medier.

Kom og hør med, skeptiker som tilhænger – kedeligt bliver det i hvert fald ikke.

STED
Politikens Hus, Pressen
Vester Voldgade 33, København V

TID
Onsdag 10. juni kl. 19.30

PRIS
Pluspris 75 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnenter 150 kr. + 10 kr. i gebyr

Tilkøb af BOG ved billetbestillingen
"'Eske Willerslev - Han gør det døde levende'"
Pluspris 249 kr. ved billetbestillingen (300 kr. normalpris)

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort