DKK 350,00 Ekskl. kortgebyr

ZNAIDER & BRUCKNERS 9.

17.09.2015 kl. 19:30 DR Koncerthuset, Koncertsalen, København S
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 350,00 Ekskl. kortgebyr

Kom til koncerter i DR's Koncerthus til Pluspris. Politiken Plus tilbyder nu 20% rabat på billetter til udvalgte koncerter i DR's Koncerthus. Vær opmærksom på at der er et begrænset antal billetter.

Nogle symfonier er så store og så altomfattende, at de bedst kan høres alene. Bruckners 9. Symfoni er en af dem. Når den er færdig, kan man ikke rigtig efterfølge den med noget. Og det er også ret umuligt at finde et passende stykke at spille som "ouverture". Derfor står Bruckners 9. Symfoni på programmet som det eneste værk ved denne koncert. En symfoni, der er Bruckners sidste og ultimative storværk.

Bruckner brugte hele livet på at blive en god komponist - og han var så selvkritisk, at han aldrig syntes, han nåede sit mål. Det er derfor, der er en så utrolig stræben i hans musik. Den skal være så stor så mægtig og så dybsindig, som det overhovedet kan lade sig gøre. I de fleste tilfælde fordi Bruckner havde Gud i tankerne. Symfoni nr. 9 er ligefrem tilegnet Gud!

Symfonien er kun i tre satser. Den sidste er en langsom sats af sublim skønhed, simpelthen et højdepunkt fra orkestermusikkens verden. Efter den kraftanstrengelse var 72-årige Bruckner totalt udmattet. Han havde egentlig planlagt at skrive en afsluttende 4. sats, men det lykkedes aldrig. Og måske er det faktisk bedst, at symfonien slutter med en himmelsk overgivelse i den langsomme sats. Efter det er alting sagt.

Dirigenten denne særlige aften er Nikolaj Znaider, Danmarks verdensberømte violinvirtuos, som også har en flot karriere som dirigent. Bruckners 9. Symfoni er et af hans yndlingsværker.

Dirigent: Nikolaj Znaider
DR SymfoniOrkestret
Bruckner: Symfoni nr. 9

DATO
Torsdag 17. september 2015 kl. 19.30
(Mød musikken en time før kl. 18.30)

C-BILLETTER
PLUSPRIS 264 kr. + gebyr 10 kr.
PRIS ikke-abonnent 350 kr. inkl. gebyr.