DKK 235,00 Ekskl. kortgebyr

KLUBMOR - SÅDAN SKABER DU NÆRVÆR MED DIT BARN

04.05.2016 kl. 19:30 Pressen, Politikens Hus, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 235,00 Ekskl. kortgebyr

Fie Hørbys eftertragtede klubkoncept udbydes nu i Politiken Plus.

Kunne du tænke dig, at det blev nemmere at være mor? At slippe tvivlen? Og få en stærkere relation til dit barn? Så skal du se nærmere på Klubmor.

Klubmor er familieterapeut Fie Hørbys opfindelse, og er et klubkoncept henvendt til mødre med børn i alderen 0-9 år. I Politiken plus er vi glade for og stolte over, at Fie Hørby har sagt ja til at udbyde sit næste Klubmor-hold eksklusivt gennem Politiken Plus, så vi kan forkæle de af vore læsere, der har små børn, med en direkte indgang til kompetent, omsorgsfuld og professionel vejledning i forældreskabets mangefacetterede kunst.

Om Klub Mor siger Fie Hørby selv: ’Ideen til Klubmor er udsprunget af mit daglige arbejde som familieterapeut, der har vist mig, at mange forældre ofte mangler viden om, hvordan børn tænker og føler.
Med en større indsigt i børns verden, er der mange ting, der bliver nemmere. Du minimerer omfanget af kamp, får mindre tvivl om det, du gør, er ’godt nok’ – og samtidig kan den viden hjælpe dig til at støtte dit barns selvværd og udvikling endnu bedre.’

Fie Hørby er cand.mag., familie- og psykoterapeut MPF, forfatter, foredragsholder og underviser. Privat bor hun med sin mand, sin søn på 12 år og datter på 7 år.

Klubmor strækker sig over ti gange, men du bestemmer selv, om du vil melde dig til alle foredrag, eller om du vil nøjes med at melde dig på de aftner, hvor emnet matcher lige præcis din udfordring. Lige meget hvor mange eller hvor få gange, du melder dig til, er det helt uundgåeligt at du bliver klogere – på dit barn, på dig selv og på jeres relation. Der er som fast programpunkt afsat tid til spørgsmål, som kan være om alt det, du som forælder kan gå og være i tvivl om eller bekymre dig om: aflevering eller hentning i institution, ondt i maven, skole, sovevaner, frygt og angst hos barnet, legen med dine børn, seksualitet, forskellighed, ’ulvetimen’, selvstændighedsalderen, servicering, inddragelse og opdragelse, venner og veninder, dårlig samvittighed, bonusbørn, indkøring i institution mm.

Helt overordnet vil Klubmor give dig:
Et helt år med en erfaren ekspert som din personlige vejleder
Kendskab til, hvordan børn fungerer og hvorfor, de reagerer som de gør
Specifikke redskaber og en klar holdning til børn, som du altid kan støtte dig op af, når du bliver usikker og i tvivl om det, du gør, er ’rigtigt’ eller godt nok
En stærkere relation til dit barn
En generelt større følelse af sikkerhed og frihed og mulighed for at slippe den dårlige samvittighed
Et fællesskab med andre mødre, der kan inspirere og vise dig, at du ikke er den eneste, der synes, det kan være både udfordrende og hårdt at være mor
Din egen indre familieekspert, som du kan ’konsultere’ – også når forløbet er slut.

Et år i Klubmor i overskrifter ser sådan ud
Sådan opbygger du dit barns selvværd
Lær forskellen på ros og anerkendelse og opdag, hvordan små ændringer i vores sprog, giver store forandringer og andre muligheder i relationen mellem os.
Onsdag 23. september 2015

Sådan sætter du grænser
Bliv klar på, hvordan du kan sætte dine grænser lige så tosset, du vil – uden at krænke dit barn.
Onsdag 28. oktober 2015

Sådan håndterer du søskendekonflikter
Lær dine børn konfliktløsning, så de bliver klogere i stedet for forslåede. Millimeterdemokratiets afskaffelse er også på programmet denne dag.
Onsdag 18. november 2015

Sådan håndterer du vrede, gråd og ’hysteriske anfald’
Få indsigt i dit barns følelser og lær, hvad det har behov for fra dig. Udover at få redskaber til at lære dit barn at tackle sine følelser, bliver du også klogere på dine egne.
Onsdag 9. december 2015

Sådan taler du med dit barn
Lær hemmeligheden bag, hvordan du får en bedre samtale med dit barn og ikke kun svar som ’det ved jeg ikke’, ’det kan jeg ikke huske’ og ’ikk´ noget’.
Onsdag 6. januar 2016

Forældreskabet skal stå i partnerskabet
Få enkle og klare tips til en bedre kommunikation med din partner, der sikrer du IKKE bliver misforstået og som skaber større nærhed mellem jer.
Onsdag 3. februar 2016

Sådan skaber du en ramme om måltidet, der giver alle lyst til at spise
Du bliver guidet til at få en skarp bevidsthed om, hvad du vil med måltidet i din familie og får et fundament, der gør det muligt at træffe hurtige beslutninger, når de typiske konflikter melder sig omkring bordet.
Onsdag 2. marts 2016

Sådan får du hjælpsomme børn
Lær hvad der skal til for at få hjælpsomme børn, hvad du kan forvente på de forskellige alderstrin, og hvordan du forholder dig til himmelvendte øjne og sure miner – også når det gælder lektier.
Onsdag 6. april 2016

Sådan skaber du nærvær med dit barn
Nærvær er ikke nødvendigvis ensbetydende med koncentreret leg og øjenkontakt. Lær, hvordan du kan skabe nærvær i alle situationer – også når du har travlt og under konflikt.
Onsdag 4. maj 2016

Sådan skaber du bedre overskud i hverdagen
Få redskaber til at skabe en struktur, der kan lette og organisere din hverdag, så du når og kan nyde mere af det, du gerne vil.
Onsdag 1. juni 2016

Hvert foredrag er fra kl. 19.30 til ca. kl . 21.30

STED
Pressen, Politikens Hus
Vester Voldgade 33, København V

PRIS pr. arrangement
Pluspris 150 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnent 225 kr. + gebyr 10 kr.

PRIS køb 5 gange (du vælger selv 5 stk.)
Pluspris 625 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnent 1.000 kr. + gebyr 10 kr.

PRIS køb alle 10 gange
Pluspris 1.000 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnent 1.750 kr. + gebyr 10 kr.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort