DKK 190,00 Ekskl. kortgebyr

TOTO LA MOMPOSINA (COL)

10.07.2015 kl. 22:00 Pressen, Politiken Hus - Copenhagen Jazz Festival, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 190,00 Ekskl. kortgebyr

Copenhagen Jazz Festival - Urban World Nights Den karismatiske sangerinde Totó la Momposina er en af de helt store stjerner inden for den afro-colombianske musik.

Totó la Momposina, der bærer med tilnavnet "The Queen of Cumbia", har dedikeret hele sit liv til at videreføre den unikke musikalske arv, man finder på Colombias caribiske kyst, hvor afrikansk, indfødt indiansk og spansk kultur er smeltet sammen.

Totó er ikke blot en levende legende i Colombia, hun har ligeledes været en nøglefigur i udbredelsen af landets musik på den internationale scene. Gennem de sidste halvtreds år har hun været med til at forme den ikoniske latinamerikanske dansemusik cumbia og gøre den til en af kontinentets mest populære kulturelle eksporter. Blandt de talrige kunstnere hun har inspireret finder man både hiphop-stjernen Timbaland (hans "Indian Flute" indeholder en sample af Totos "Curura"), Mano Chao (som lånte et omkvæd fra nummeret "La Verdolaga") og Calle 13, der inviterede hende med på deres ode til Latinamerika, "Latinoamérica".

Totó blev født i den lille landsby Talaigua ved bredden af den enorme Magdalenaflod i det vestlige Colombia. Hendes familie tæller fem generationer af musikere og regionens sang- og dansetraditioner var en essentiel del af hendes opvækst. Som teenager rejste hun fra landsby til landsby og lærte de forskellige rytmer og danse på vej mod at blive cantadora - kvinderne der danner samlingspunkt for det kulturelle liv i de colombianske landsbyer.

Siden 1960'erne hvor Totós karriere begyndte at tage fart har disse rytmer udgjort kernen i hendes repertoire, der også omfatter andre latinamerikanske traditioner som cubansk son, guaracha og bolero. Hun har turneret internationalt siden 1970, og i 1982 var hun med forfatteren Gabriel Garcia Marquez i Stockholm og optrådte til ceremonien, hvor Marquez blev tildelt Nobelprisen i litteratur. I de tidlige 1990'ere blev hendes globale berømmelse yderligere cementeret gennem en WOMAD-turne, der strakte sig over tre kontinenter, og udgivelsen af La Candela Vida, den første af mange internationale udgivelser.

Den i dag 73-årige Totó fortsætter utrætteligt med at udbrede sit hjemlands musikalske arv, drevet frem af en enestående dedikation og glæde ved at optræde. "En cantadora tilhører folket" understreger Totó, "Hun tilhører sine omgivelser og er tro mod sine rødder… Men hun er født med sangens gave, evnen til at samle folk". Med sin kraftfulde sangstemme og musikalske kreativitet har Totó la Momposina formået at samle publikummer over hele verden og slået sit navn fast som en Latinamerikas musikalske giganter.

Julinatten kan ikke blive varmere, end når vi byder op til koncert og dans med tre af verdensmusikkens bedste artister i Pressen. Vi inviterer på toner og rytmer fra Nigeria, Thailand og Colombia, som du helt sikkert ikke kan stå stille til. Det bliver tre opløftende koncertaftener, hvor vi fejrer global musik og tager en musisk jordomrejse med cumbia, molam og afrobeat og meget mere på programmet.

STED
Politikens Hus, Pressen
Vester Voldgade 33, København V

TID
Fredag 10. juli kl. 22

PRIS
Pluspris 150 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnenter 180 kr. + 10 kr. i gebyr
(Ståpladser)

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort