DKK 210,00 Ekskl. kortgebyr

KAMPEN OM DANMARKS NATUR - VANDRING PÅ AMAGER FÆLLED

21.06.2015 kl. 14:30 P-pladsen på Frieslandsvej, København S
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 210,00 Ekskl. kortgebyr

Hvordan Danmarks rige natur skal bevares har der langt fra altid været enighed omkring. I bogen Kampen om Danmarks natur fortæller Søren Olsen hvordan kampen har udspillet sig siden 1800-tallet.

En periode, hvor både natur og natursyn har undergået dramatiske forandringer i takt med, at det danske samfund har ændret sig.

På tur i den fredede danske natur med forfatter Søren Olsen
Om bogen skrev Jyllands-Postens anmelder: "Journalisten Søren Olsen har begået et imponerende og ambitiøst værk: en naturfredningens danmarkshistorie, så stærk som en jysk eg og garneret med et ypperligt billedmateriale i et overskueligt layout, der stimulerer læserens lyst til at komme ud og få syn for sagn i den righoldige flora og fauna, Danmark består af, og som værket folder ud som en viol i blomst."

Den 21. juni får Politiken Plus-medlemmer mulighed for selv at besigtige det danske landskab når Søren Olsen inviterer på to vandreture på Kalvebod Fælled, Vestamager. Her vil han fortælle om områdets historie, omdannelsen fra inddæmmet strandeng til naturpark og stedets naturpleje og naturfredning.

Tur 1: Koklapperne og Pinseskoven, 3 timer. 7 km i fladt terræn.
Ruten går ned til Naturcenter Vestamager, ud ad Lærkestien, Ugandavej, Pinseskoven og tilbage ad Granatvej. Tilbage på P-pladsen igen kl. 13. Ved Naturcenter Vestamager findes toiletter og et spisested. Mødetid og -sted: P-pladsen ved indgangen til Kalvebod Fælled ved Otto Baches Alle.
Både bus og metro tæt ved.

Tur 2: Pinseskoven og dæmningen, 2-2,5 timer. 5 km i fladt terræn.
Ruten går gennem Pinseskoven ud ad dæmningen til fugletårnet. Herefter tilbage gennem skoven. Alt efter vejret, fuglene og deltagernes ønsker kan turen forlænges, men ellers er man tilbage på P-pladsen senest kl. 17. Ingen toiletter i området. Mødetid og -sted: Kl. 14.30 på P-pladsen på Frieslandsvej. Bus på Kongelundsvej.

Søren Olsen er forfatter til pragtværket KAMPEN OM DANMARKS NATUR og journalist ved Dagbladenes Bureau og tidsskriftet Natur & Miljø. Søren Olsen har desuden 20 bøger om Danmark og dansk natur bag sig. Han er opvokset i en baggård på Vesterbro i København og har de sidste 20 år boet i Ebeltoft.

Tur 1
Koklapperne og Pinseskoven
Søndag 21. juni kl. 10
Mødested: P-pladsen ved indgangen til Kalvebod Fælled ved Otto Baches Alle.
Pluspris 125 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnenter 200 kr. + gebyr 10 kr.

Tur 2
Pinseskoven og dæmningen
Søndag 21. juni kl. 14.30
Mødested: P-pladsen på Frieslandsvej.
Pluspris 125 kr. + gebyr 10 kr.
Pris ikke-abonnenter 200 kr. + gebyr 10 kr.

Tilkøb
Bogen 'Kampen om Danmarks natur': 300 kr ved billetbestilling.