DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

RUNDVISNING I SØREN SOLKÆRS SURFACE

17.06.2015 kl. 19:30 Øksnehallen, København V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 185,00 Ekskl. kortgebyr

Tag med Politiken Plus på en unik rundvisning i udstillingen med fotograf Søren Solkær, der vil fortælle om sit arbejde med fotoserien og om udvalgte værker.

Øksnehallen åbner 13. juni 2015 dørene for udstillingen SURFACE - et nyt foto-projekt af den internationalt anerkendte danske fotograf Søren Solkær. SURFACE byder på ikke mindre end 122 smukt iscenesatte portrætter af 135 af de mest betydningsfulde kunstnere på den internationale street art scene.

Efter rundvisningen bydes der på et glas og der vil være mulighed for at købe bogudgaven af SURFACE til særlig Politiken Plus-pris og få den signeret af kunstneren.

Fotograf Søren Solkær har igennem to årtier taget portrætter af mange af verdens førende personligheder inden for musik, film og kunstverdenen - såsom David Lynch, Jack White, Björk, Paul McCartney, Led Zeppelin, Patti Smith, U2, Christopher Walken, Samuel L. Jackson, Michael Douglas, Pharrell, Amy Winehouse, Damon Albarn og mange flere.

I 2012 besluttede han sig for at portrættere de mest fremtrædende kunstnere på den internationale street art scene - en af de største bevægelser inden for kunsten i nyere tid med en kæmpe fanskare på gaden, gallerier og sociale medier. SURFACE er blevet skabt i løbet af de seneste tre år, hvor Søren Solkær har rejst verden rundt og portrætteret mere end 135 kunstnere i Berlin, London, Paris, New York, Los Angeles, Miami, Las Vegas, Stavanger, Athen, Sydney, Melbourne og København. Blandt de portrætterede er Shepard Fairey, Blek le Rat, Seen, Ron English, Swoon, Faile, Todd James og Space Invader.

Kunstnerne er fotograferet i en iscenesættelse af dem og deres værker understøttet af en filmisk lyssætning og med brug af rekvisitter og masker. Portrætterne undersøger forbindelsen mellem kunstneren, dennes arbejde og det urbane rum - og fotoserien er gennemført i den personlige stil, Søren Solkær har oparbejdet gennem to årtier, hvor han har udforsket og udfordret portrætgenren.

Omvisningen varer 1 time, og der er mulighed for at opleve udstillingen på egen hånd efter arrangementet.

I april 2015 udkom bogudgaven af projektet SURFACE. Bogudgivelsen bakkes op af en verdensomspændende udstillingsturné i 2015 med udstillinger i Sydney, Melbourne, Los Angeles, New York og Vancouver. Den internationale turné kulminerer med den storstilede portrætudstilling i Øksnehallen i København, hvor billederne vises i kæmpeformat i Øksnehallens urbane og historiske rum. Udstillingen spreder sig over 3000 m2 i Øksnehallen og suppleres i samarbejde med Københavns Kommune med en udendørsdel, OUTDOOR SURFACE, hvor 5 internationale og højt estimerede street artists vil skabe værker i byrummet på Vesterbro.

STED
Øksnehallen
Halmtorvet 11, København V

DATO
Mandag 15. juni kl. 11
Tirsdag 16. juni kl. 17.30
Onsdag 17. juni kl. 19.30

PRIS
Pluspris 100 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris ikke-abonnenter 175 kr. + 10 kr. i gebyr

Forudbestilling af bog SURFACE ved billetbestillingen
Pluspris 300 kr.
Pris ikke-abonnenter 399 kr.

Omvisningen varer 1 time, og der er mulighed for at opleve udstillingen på egen hånd efter arrangementet.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort