DKK 760,00 Ekskl. kortgebyr

ENDAGSTUR TIL HALLANDS VADERÖ

11.07.2015 kl. 06:30 Sjælør station, Valby
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 760,00 Ekskl. kortgebyr

Ta’ med Politiken Plus til Hallands Vaderö – en naturperle kun få timer fra København. Her skal vi se sæler ligge og sole sig på klippesten og i fri dressur i vandet.

Sæler og skøn natur på Hallands Väderö

Denne lille naturperle af en klippeø i Kattegat lige ud for den maleriske fiskerby Torekov. Hallands Väderö er kun ca. 3 kvadratkilometer og er udlagt som naturreservat i 1958. Der er ingen fastboende befolkning, men øen er kendt for sin smukke natur med den rå klippekyst, det rige fugleliv, særpræget flora samt Sveriges største bestand af sæler, med over 400 par.

Vi starter denne første Plus-tur til Hallands Vaderö fra Sjælør Station og kører op til Torekov. Her sejler vi de sidste 3 kilometer ud til øen, det tager ca. 25 minutter. Allerede fra båden vil vi se de små tejster, der yngler langs den klipperige kyst. Tejsten er en alkefugl, der på mange måder minder om en lille pingvin.

Når vi er i land vil vi spadsere en tur ad de små trampestier rundt på øen og langs den flotte klippekyst. Her vil vi se på fugle, naturen, blomster og ikke mindst de mange sæler, der ligger og soler sig på stenene. Får, små heste og kvier græsser frit og vi kan slentre ubesværet gennem denne klippefyldte frodighed. Inde på øen ligger en af de sidste rester af Europas oprindelige bøgeskove. Bøgeskoven siges at være den ældste i Sverige. Vi finder et skønt sted, hvor vi spiser den medbragte mad.

I løbet af dagen vil vi se flere fuglearter bl.a. terner, huldue, skærpiber, alk og tejst. Over 600 arter vilde blomster og bregner vokser på øen, så også i dén afdeling bliver der rigeligt at se på.

Tilbage ved landingsstedet er der mulighed for at købe en is eller lignende i øens eneste kiosk.

I tilfælde af hård vind, hvor der ikke kan sejles til Hallands Väderö, bliver turen ændret til naturområder i Skåne, som f.eks. Hovs Haller, Kullen m.m. Turene udgår fra Sjælør Station kl. 6.30. og med hjemkomst samme sted senest ved 19tiden.

Guider er Søren Sørensen og Stig Jensen.

DATO
Lørdag 11. juni kl. 6.30-19

MØDESTED
Parkeringspladsen ved Sjælør station, Valby.

PRISER
PLUSPRIS 645 kr. + 10 kr. i gebyr.
PRIS ikke-abonnent 750 kr. + 10 kr. i gebyr.

Arrangør: Scanbird