Koncerter

Tirsdag den 10. september 2019 kl. 20:00

Foredrag og sangaften med Steffen Gram

Én ting er at befinde sig midt i verdenshistoriske begivenheder - en anden at kunne formidle indsigt i de komplekse menneskelige historier, der gemmer sig bag overskrifterne. Steffen Gram er for en hel generation blevet indbegrebet af udenrigskorrespondenten, der har helliget sig denne formidlingskunst.

Som journalist, uddannet i 1974 og siden med næsten uafbrudt ansættelse i DR, har han rapporteret fra forhandlinger, topmøder, præsidentvalg, imperiers fald, krige, flygtningekatastrofer og meget mere.

Steffen Gram begyndte sin DR-karriere som Asien-reporter, fortsatte som USA-korrespondent og var siden øjenvidne til Sovjetunionens sammenbrud. I en periode var han vært og redaktør på DR’s udenrigspolitiske magasin Horisont, og i dag lyder hans stemme fra DR P1, når han hver tirsdag gør danskerne klogere på alt fra valg i Ukraine til Brexit og Trumps USA.

Glæd dig til ’Verden ifølge Gram’ i Mogens Dahl Koncertsal - hvor skøn fællessang krydrer den erfarne journalists beretninger fra nær og fjern.

Programtekst leveret af Mogens Dahl.

  • Tirsdag 10. september kl. 20
  • Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S
  • Pluspris 194 kr.
  • Pris uden abonnement 250 kr.
  • Priser er inkl. billetgebyr
  • Bemærk begrænset antal billetter